[vc_row][vc_column][vc_column_text]
Klimavenlig slagtekalv på vej
Landbrugets viden- og informationscenter, Seges, er begyndt på et udviklingsarbejde, som skal ende med, at vi om fire år har en slagtekalv, som udleder mindre metangas, udnytter foderet mere effektivt og giver det møreste kød. Kort sagt: en mere klimavenlig og velsmagende slagtekalv.
Af Kaj Mieritz, kaj@indblik.net
Seges samarbejder med Aarhus Universitet, den store slagterivirksomhed Danish Crown, Viking Genetics og fem slagtekalve-producenter. Udviklingsarbejdet vil ske gennem avl og anvendelse af den nyeste genteknologi.
”Vi vil undersøge, om der findes gener, som er med til at give et lavere metanudslip fra slagtekalve. Det kan måske være endnu en knap, vi kan skrue på i det store arbejde, kvægbruget allerede udfører for at sænke klimapåvirkningen,” siger Trine Barett, som er afdelingschef for HusdyrInnovation ved Seges, til KvægNyt.
De fem deltagende slagtekalveproducenter skal i løbet af de fire år opfede 12.000 krydsningskalve til projektet.
Kilde: Langbrugsinfo.dk “Reducer klimaaftrykket og tjen flere penge”[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row]