Danmark har opstillet meget ambitiøse klimamål med kraftige reduktioner af vores udledninger af drivhusgasser inden for få år. Vores indsats vil i sig selv ikke betyde noget som helst for Verdens klima, men ideen er, at vi skal være foregangsland og vise alle de andre, at man – på papiret i hvert fald – kan nedbringe udledningerne til næsten nul. I den forbindelse kommer vi ikke uden om landbruget, der – i hvert fald teoretisk set – er en af de store udledere her i Danmark.

Landbrugets udledninger er imidlertid af en anden karakter end resten af samfundets. Vi andre brænder kul, olie eller gas af for at få varme, elektricitet eller transport. Det forbrug tænkes primært erstattet af elektricitet fra vindmøller og solceller.

Landbruget har selvfølgeligt også et vist forbrug af olie og gas, til maskiner og opvarmning. Men det kan nedbringes i takt med de øvrige erhverv, og derved kan udledningerne af CO₂ reduceres. Landbruget har til gengæld nogle særlige problemer med to andre drivhusgasser, metan og lattergas.

Metan er det samme stof, som naturgas består af, CH₄. Man måler løbende indholdet af metan i atmosfæren, det er omkring en halv procent af indholdet af CO₂ (ca. 2 ppm). Indholdet er stigende år for år. Problemet med metan er nu, at det er en meget kraftigere virkende drivhusgas end CO₂, man taler om en effekt, der er hele 23 gange større. De 2 ppm i atmosfæren har derfor en virkning svarende til knap 50 ppm CO₂.

Præcis hvor metanen kommer fra, har man ikke noget særligt godt overblik over. Den udledes fra sumpede områder og f.eks. rismarker. Der er også udslip i forbindelse med udvinding og håndtering af olie og naturgas. Og så er der drøvtyggerne, kvæg, får, antiloper osv. I forbindelse med deres fordøjelse dannes der metan i deres maver, og den bøvses så op.

Nu begynder vi at ane, hvordan landbruget kommer ind i billedet som klimasynder. Køernes udslip af metan bidrager jo til mængden af drivhusgasser i atmosfæren, og dermed til den globale opvarmning. Metanudledningen i Danmark giver en effekt svarende til ca. 5 millioner tons CO₂ pr. år. Ifølge klimamålet skal vores samlede CO₂-udledning (inkl. bidrag fra metan m.v.) i 2030 kun være på i alt 22 mio. tons. Så det er åbenlyst, at der skal gøres noget ved metanen.

To tredjedele af metanen i det danske landbrug stammer fra drøvtyggernes fordøjelse, mens resten kommer fra håndtering af gødning, gylle m.v.

Men hvordan kender vi de mængder så nøjagtigt? Det gør vi heller ikke. Der er foretaget finurlige målinger på køer, der blev stillet ind i plastictelte, og al udåndingsluften blev opsamlet og analyseret. Det gav så tal for udslip pr. ko pr. døgn. De forsøg er foretaget mange gange, under forskellige omstændigheder, f.eks. koens størrelse, alder og race og foderets sammensætning. Resultaterne er vidt forskellige – faktisk kan én ko udlede mere end 10 gange så meget som en anden.

Men myndighederne havde brug for tal, og derfor har man, bl.a. i EU, vedtaget, at en ko udleder en bestemt mængde metan pr. år. Det er et fast tal, og nu kan vi her i Danmark bare tage antallet af køer og gange med dette tal, og voila – så har vi nationens årlige udslip af metan.

Der er imidlertid det specielle ved metanen, at den har en relativt kort levetid i atmosfæren. Allerede efter ca. 10 år er den af atmosfærens ilt blevet omdannet til CO₂, der jo har en meget mere beskeden drivhuseffekt. Dette faktum har medført megen debat om rimeligheden i overhovedet at tælle køernes bidrag med i opgørelserne af drivhusgasserne. Oprindeligt kommer metanen jo fra den CO₂, som planterne har opsuget. Og til sidst ender metanen som en tilsvarende mængde CO₂, hvorved der ikke skulle være noget bidrag til drivhuseffekten. Det er der så alligevel, fordi metanen jo er en meget stærkere drivhusgas, så midlertidigt omdanner vi CO₂ til metan og får mere global opvarmning her og nu.

Det er derfor, at Klimarådet og regeringen mener, at vi må gribe ind. Køerne skal udlede mindre metan, og den bedste måde at gøre det på er ved drastisk at nedbringe antallet af køer. Derfor skal der f.eks. høje afgifter på oksekød, og det skal ikke længere serveres i offentlige institutioner, osv., osv.

Nu er det dog således, at hvis vi har et uændret antal af køer, vil de over en tiårs periode give en vis samlet udledning, men i år elleve vil den naturlige nedbrydning være lige så stor som årets nye udslip, og derefter bidrager vores køer ikke længere til at forøge atmosfærens metanindhold. I Danmark er bestanden af kvæg faldet til det halve over de seneste 40 år. Vores kvæghold er derfor ikke en medvirkende årsag til den globale stigning i metanindholdet. Reducerer vi antallet af køer, vil det medføre et lille fald i atmosfærens metanmængde, men ikke gøre noget ved stigningen. Derfor kan man med rette spørge, om det er formålstjenligt at beskære et helt erhverv med fødevareproduktion (inkl. hele mejerisektoren) på så tvivlsomt et grundlag?

Landbrugets andet store bidrag med drivhusgasser er lattergas, der er en forbindelse af kvælstof og ilt, N₂O. Lattergas opstår primært i forbindelse med landbrugets gødskning med kvælstofgødning. Igen har vi ikke noget, der bare ligner nøjagtige tal for det faktiske udslip, men lattergas er en meget stærkere drivhusgas end metan, og selvom indholdet i atmosfæren er beskedent, så tilskrives det alligevel en kraftig effekt på den globale opvarmning.

Også her har myndighederne vedtaget nøgletal, således at landbrugets forbrug af gødning kan omregnes direkte til en udledning af lattergas, og derved kan det samlede årlige bidrag til Danmarks ”klimabelastning” udregnes. Omregnet til CO₂-”ækvivalenter” betyder lattergassen næsten lige så meget som metanen. Så for kvælstofgødskningens vedkommende vanker der også begrænsninger, afgifter og hvad man ellers kan finde på.

Klimarådet har anslået, at hvis landbruget skal opfylde klimamålene ved nedbringelse af metan- og lattergasudledningerne, vil det gøre hver anden bedrift urentabel og tvinge landmanden til at dreje nøglen om. Tabet i arbejdspladser bliver meget betydeligt, ikke mindst i hele den efterfølgende fødevareindustri. Danmarks eksport af fødevarer vil gå i stå, og vi vil begynde at importere de ting, vi kommer til at mangle, f.eks. gode oksebøffer.

Men det generer ikke Klimarådet m.fl., der åbenbart fuldt og fast tror på, at hele Verden styrer mod en klimakatastrofe, hvis ikke Danmark får skovlen under sit landbrug.

Danmark skal være ”foregangsland” for resten af Verden, men er det et eksempel til efterfølgelse, hvis vi nedlægger en stor produktion af fødevarer, i en tid hvor Verden ikke har for meget mad til sin hastigt voksende befolkning?