[vc_row][vc_column][vc_column_text]

Lobbyisme og åbenhed – sådan gør man andre steder

Den demokratiske verden er fuld af lobbyister, der arbejder for deres interesser. Her ser vi nærmere på deres forskellige forhold i Europa og USA.
Af Søren Skafte, redaktion@indblik.net
Med jævne mellemrum bliver det diskuteret, om der er behov for at øge transparensen i EU’s institutioner og i Folketingets behandling af EU-sager. Hidtil har disse diskussioner dog ikke i Danmark afspejlet sig i præcise regler.
Samtidig er den tidligere lov om offentlighed, ikke kun i EU-sager, men i forvaltningen generelt, ændret. Det indebærer, at pressen og offentlighedens muligheder for at følge med i politiske og forvaltningsmæssige processer er blevet forringet.
Andre EU-lande er imidlertid mere indstillet på åbenhed i forhold til offentligheden. Den 12. februar 2020 blev det i Bruxelles oplyst, at den italienske EU-repræsentation fra 1. februar 2020 er begyndt at offentliggøre møder med lobbyister som led i et forsøg på at øge transparensen. Italienerne vil fremover kun mødes med lobbyister, der er registreret i EU-Kommissionens lobbyregister.
I 2018 bad Corporate Europe Observatory, CEO, der arbejder for øget åbenhed, 19 EU-repræsentationer om oplysninger om deres møder med lobbyister. På det tidspunkt var det kun Rumænien og Holland, der udleverede de ønskede oplysninger. Irland havde kun oplysninger om EU-ambassadørens møder med lobbyister. De øvrige EU-ambassader oplyste intet, havde ikke interne referater af sådanne møder og svarede end ikke på henvendelsen fra CEO.
Men den finske EU-repræsentation har siden begyndelsen af 2019 offentliggjort EU-ambassadørens og hans næstkommanderendes møder med lobbyister.
25.000 lobbyister i Bruxelles
EU-landenes lukkethed er bemærkelsesværdig. Bruxelles er verdens næststørste lobbycenter efter Washington D.C. Mindst 25.000 lobbyister er aktive i Bruxelles, hvor de hvert år bruger mindst 1,5 mia. euro.
13. februar 2020 mødes Europa-Parlamentet, EU-Kommissionen og Ministerrådet for at drøfte mulighederne for at styrke kravene til registrering af EU-lobbyister. Siden 2014 har Kommissionen haft regler for, at kommissærerne, deres kabinetter og generaldirektørerne kun måttet mødes med registrerede lobbyister, og sådanne møder skulle registreres online.
Parlamentet har ligeledes den 31. januar 2020 vedtaget regler om, at rapportører og udvalgsformænd skulle oplyse online om lobbymøder.
Det, der drøftes, er den præcise definition af lobbybegrebet og behovet for, at reglerne for lobbyvirksomhed i EU bliver overvåget af en uafhængig instans.
EU-medlemslandene har altså fortsat ikke fælles regler, der sikrer transparens i lobbyvirksomheden.
Sådan foregår det i USA
Hvad så med verdens største centrum for lobbyister, Washington D.C.?
Her skal alle lobbyister og lobbyvirksomheder registreres i et offentligt register. Alle bidragsydere, beløb, aktiviteter og ansatte skal indberettes og oplysningerne er tilgængelige på internettet. Overtrædelse af lobbyreglerne kan koste en bøde på op til 200.000 dollars og fængsel i op til fem år.
Reglerne er fastlagt i Lobbying Disclosure Act, der oprindelig blev vedtaget i 1995, men siden er ændret et antal gange. Ifølge loven skal alle lobbyvirksomheder fire gange årligt aflægge rapport til Kongressen, herunder oplysninger om klienter, der bruger over 5.000 dollars i kvartalet, hvilke sager de arbejder med, og om beløbenes størrelse.
Hertil kommer forbud for politikere om at tage imod gaver af enhver art fra private og regler for finansiering af valgkampagner. Der er desuden særlige krav til øremærkede bevillinger. Det vil sige, når penge er afsat til lokale projekter som del af en større lovpakke.
Karantæneperioden, før man går gennem ”svingdøren” og skifter job fra politiker til lobbyist, er fastsat til to år for medlemmer af Senatet.
Også diskussion i USA
Systemet i USA er ikke perfekt og giver til stadighed anledning til diskussion og krav om forbedringer. Det er Kongressens egne komitéer og administrative enheder, som står for at indsamle oplysningerne og fortolke reglerne, og de har ikke altid de nødvendige ressourcer.
Ud over kravet om registrering af lobbyister i forhold til den amerikanske Kongres er det i USA et lovkrav, at lobbyister, der i USA arbejder for udenlandske regeringer m.v., har pligt til at lade sig registrere i det amerikanske justitsministerium, som offentliggør halvårlige beretninger om de registrerede lobbyaktiviteter.[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row][vc_row][vc_column width=”1/3″][qk_post id=”1629″][/vc_column][vc_column width=”1/3″][qk_post id=”3647″][/vc_column][vc_column width=”1/3″][qk_post id=”4250″][/vc_column][/vc_row]