Hør artikel
Getting your Trinity Audio player ready...
|
Den globale finansielle verden ventede med spænding på det amerikanske kongetal – udviklingen siden sidste måned i antallet af beskæftigede amerikanere. Når kongetallet er negativt, ser det sort ud for præsidenten, og modsat ser det lyst ud, når kongetallet er positivt. Inderst inde ved vi godt, at der er mange andre faktorer end partifarven på præsidenten, men der er årelang tradition for, at tage ansvar for det, som sker på éns vagt. Underforstået – hvis beskæftigelsen falder, så er det demokraternes skyld og omvendt.
Umiddelbart ser det økonomiske klima ikke så stabilt ud. Hjemme i staterne er den omfattende havnearbejderstrejke gået i hårdknude lige nu, hvor verdens detailhandlere skal have fyldt lagrene før jul. Mellemøsten er helt ude af kontrol, og føderalregeringen skal hjælpe Ron de Santis med at rydde op efter tornadoen Milton, som gik i land fra Golf- kysten i Tampa og fortsatte på tværs af Florida ud over Atlanterhavet.
På forhåbningssiden er der positiv enerti. For henover sommeren er der skabt godt 200.000 nye job om måneden, ledigheden er nede på 3,9% af arbejdsstyrken, og lønvæksten er oppe på 2,7%. Amerikansk økonomi er bomstærk, og Biden-administrationen har med finanspolitikken yderligere styrket beskæftigelsen. Finansanalytikerne forberedte sig på en skuffelse, særlig p.g.a. havnearbejderne og Mellemøsten. Forventningerne lå i niveauet 150.000 nye jobs, men ved starten af oktober eksploderede kongetallet med 254.000 nye jobs den seneste måned.
Slår et godt tal positivt igennem?
For at undgå overophedning gennemfører man ikke en rentesænkning, når økonomien i forvejen buldrer der ud af. Det betyder, at selv om mange amerikanere kommer i job og får lønforhøjelser, får privatmarkedet ikke lavere renter. Derudover – når inflationen er under kontrol bliver varer og benzin ikke billigere. Derfor kan man sige, at den stabile økonomiske vækst endnu ikke mærkes som forbedret købekraft hos forbrugerne. Da “perception is reality” husker lønmodtagerne stadig, at benzinen var billigere, da Trump var præsident. Med tre uger tilbage er de høje forbrugerpriser fortsat det bedste slagnummer i “Trumbolaen”.
Kongetallet betyder noget for os
Med en dansk eksport på svimlende 125 mia kr om året, trækker USA ikke kun EU men i særlig grad dansk økonomi i plus. Immigrationen er faldet med 77% fra Dec. ’23 til Aug. ’24. Det er jo et historisk fald, men niveauet sidste jul var også historisk højt. For Trump er immigration stadig det næstbedste slagnummer, og han får alting til at handle om, at sydamerikanere, mexicanere med flere ødelægger alt for amerikanerne. Kampagneteamet drømmer om, at Trump kunne holde sig til sine to slagnumre og fremføre dem, som JD gjorde i duellen med Walz. De alenlange taler om, at det såmænd nok er Biden, der har bestilt orkanen og spist kæledyrene, morer kun den kerne, som i forvejen stemmer på ham. Svingvælgerne håber at han holder op.
Oktobers game changer
Det er en klassiker i amerikanske præsidentvalgkampe, at der kan opstå en banebrydende situation i slutkampagnen: En direkte krig mellem Tel Aviv og Teheran eller et nyt attentatforsøg. Nogle kommentatorer havde denne gang forudset håndteringen af orkanen Milton som det bedste bud på noget, der kan ændre valgkampen. De fleste husker, hvordan George W. Bush ved midtvejsvalget i 2005, ramte den føderale katastrofeindsats efter Katrina så skævt, at han scorede historisk dårlig tilslutning. Biden har grebet det helt anderledes an, og holdt sig i direkte kontakt med Ron de Santis på forhånd for at sikre, at Floridas guvernør får al den støtte, som Washington kan yde via Federal Emergency actionteam – Fema. De Santis, der har været tæt allieret med Trump, har tilbagevist hans historier om, at de Santis ikke kunne komme i kontakt med landets præsident. Der er ingen tvivl om, at hvis præsidentkandidaterne tager nogle dage fri for at “rydde op” efter stormen, er der en chance for at vise den empati, som ikke opnås, hvis de flyver rundt med en helikopter og betragter vælgernes lidelser med headset på. Men det vil se indstuderet ud, så sagen er vanskelig.
Watergate-journalisten Bob Woodwards nye bog WAR har et potentiale til at løfte et nyt tema ind i slutkampagnen. Uden Woodward havde Richard Nixon sikkert siddet sin periode ud, og Woodward er en dreven politisk journalist. Hvis han kan løfte bevisbyrden for, at Trump har et betydelig tættere og mere kammeratligt forhold til Putin end hidtil kendt, kan det skabe modvilje hos de mest højreorienterede republikanske patrioter. Ellers ser det svært ud for nye vinkler.
At være kendt
Mens Donald er den kendte forretningsmand og ekspræsident med to attentatforsøg under bæltet, så er Kamala Harris “stadig den nye pige i klassen”. Det er en indarbejdet erfaring om branding, at den markedsposition man opnår ved introduktion på markedet, også er den der beholdes efter, der er kommet nye konkurrenter på markedet. Trump har en loyal vælgerskare som elsker ham, uanset hvad han laver af ulykker. Kamala måtte bygge det hele op fra bunden, og det tager tid at blive kendt. Hun har faktisk været en stor succes, fordi hun tænker sig om, lytter til de råd hun får og implementerer med en positiv energi, som får folk til at tænke, at der er et håb for kvinder og for unge og for folk, der savner ordentlighed. Det er altsamnen fint. Men folk køber kun noget af en de kender. Og vælgerne kender Trump. Der er kun tre uger til at blive lige så kendt som Donald Trump, og det kan ikke nås. Harris har gennemført en blitzkrig af performances på nationalt TV de seneste dage. Men der er stadig langt op til Trump i kendskabsniveau. Der er måske også et mørketal af vælgere, der helst vil stemme republikansk, men som skammer sig lidt over Trump som person. I stedet for at bruge kræfter på at forsvare Donalds mange hadske udfald, så kører de lav profil under kampagnen, men stemmer på Trump.
Vi har hele tiden forklaret hinanden, at de 50 stater er blevet til 7 svingstater. Nu kommer næste hug, for de 7 svingstater kan reduceres til Pennsylvania, hvis tallene bliver stående så tæt som nu.
Abort og Melania Trump
Abort har I årevis været tiltænkt en hovedrolle i Donald Trumps profilering. Det kristne vælgersegment er betydeligt, og da Trump hverken har nedslidte kirkebænke og bibler – eller har været overdrevet monogam og respektfuld i relation til det andet køn – ville det være et marketingscoop af historiske dimensioner, hvis Donald kunne blive “krammebamse” for det troende Amerika. Trump undersøgte, hvad der skulle til for at flytte det moralske flertal, og den store skalp for det religiøse segment handler om at begrænse eller fjerne abortretten.
Heldet følger den nogle gange den ivrige, og Trump var så umådelig heldig, at han hele tre gange i sin præsidentperiode fik mulighed for at udnævne en ny højesteretsdommer. I alle tre tilfælde blev der udnævnt en ny dommer, der er stærk modstander af den føderale indblanding i staternes fri ret til at bestemme, hvilke abortregler, der skal være gældende i den enkelte stat.
Trump er personligt startet som aborttilhænger og har skiftet holdning nogle gange siden. Det giver normalt minuspoint, men i dette tilfælde er det nok mere udtryk for, at Trump ikke er religiøst forankret, og derfor har måttet udtænke en politisk position.
Demokraterne sidder til gengæld fast i westernsadlen på dette her spørgsmål. Kamala er direkte velkørende, og man mærker at emnet ligger godt til en kvindelig jurist. Walz gjorde det rigtig godt på abortområdet i TV-duellen mod JD Vance og JD overraskede også positivt – på et ret umuligt område – hvor kvinders rettigheder nu er et puslespil om statsgrænser. Man er altid lidt usikker, når mænd forklarer kvinder, hvorfor det er vigtigt at fratage dem abortrettigheder. Og det klarer Trump heller ikke. Men så dukker en sjælden gæst op på kampagnesporet, og modererer Donalds holdning til kvinder generelt, og til abortrettigheder specifikt.
Melania Trump har timet udgivelsen af en bog, sådan at hun kan sige nøjagtig det modsatte af sin mand, og dermed nøjagtig det samme som Kamala. Den uindviede kunne måske godt se det som et dårligt ægteskab, når man lige undergraver sin ægtefælle et par uger før valget. Sådan er det ikke. Det er en positiv dobbeltdækning.
Kreativ feberredning på en betændt sag. Men abort er fortsat, et sikkert kort for demokraterne.
Demokratisk sindelag
Den anden demokratiske vindersag er helt ubestridt den frivillige magtoverdragelse og det demokratiske sindelag. Hvis man er smålun på den rare onkel Trump, så bør man nok lige se en af dokumentarerne om stormen på kongressen tilbage fra 6. Januar 2021. Det er herefter, at man skal træffe beslutning om hvor mange moralske herresving, der er plads til. Det er en personlig vurdering, som den enkelte må gøre op med sig selv og sin valgmaskine. Vicepræsidentdebatten i NY blev et meget stille sted, da Walz spørger JD, om han vil erkende, at Trump tabte til Biden i 2016. Jeg tror ikke, at jeg var den eneste, der følte med JD, da han skulle vælge mellem at falde sin chef i ryggen og sige, at ideen om fjernstyrede valgmaskiner og vold samt dødstrusler mod Pelosy og Pence, var en megafejl. JD`s højspændte hjerne valgte at formulere et “ikke svar” om, at han til hver en tid ville ønske Walz tillykke, hvis han skulle blive valgt.
Kamala Harris samler mange flere penge ind end Trump, men det opvejes af, at Elon Musk har overtaget en masse af de daglige administrationsomkostninger på republikanernes kampagnespor. Harris har meget bredere støtte fra verdensstjerner end Trump har, men effekten af alt fra Tailor Swift til George Cloone bliver nok opvejet af vælgere, der ser op til Musk som igangsætter og som ejer af en af verdens største megafoner. Der skal virkelig meget til, for at etablere et helt nyt tema her i slutkampagnen, og selv knapt så kritiske vælgere bliver mere skeptiske i slutkampagnen.
Stillingen her 3 uger før valget er fortsat så spændende, at der let kan blive en anspændt stemning under fintællingen, i landet med flest privatejede våben.
Mange faktorer opvejer hinanden.