Efter mere end 20 års Makedonske optagelsesforhandlinger, er der opbygget et forventningspres på niveau med sydhavsøernes forventninger til Femern. Mange borgere opfatter EU som et sted der flyder med mælk og Mercedes, og hvis man er 25 år, og aldrig har oplevet andet end ansøgerstatus, så vil man hellere starte en ny tilværelse i et EU-land, end vente på, at nabolandene har ydmyget ens fædreland så slemt, at det engang må komme forpjusket ind i den eftertragtede medlemskreds.

Nordmakedonien søger sammen med Albanien.

Albanien fik i virkeligheden sin placering anerkendt efter Balkankrigene, fordi særlig Italien gerne ville forhindre at Serbien fik adgang til kysten. USA var blandt de første til at anerkende Albanien og der har siden været et tæt bånd mellem Verdens førende magt, og så det fattige Balkan land. Flertallet af Albanere er muslimer – helt i modsætning til eks Nordmakedonien, og mens en del Balkanlande nød en blød kommunisme, så udviklede Enver Hoxha et af verdens mest rigide kommunistiske diktaturer. Hoxha var så paranoid, at han lod opføre 173.000 bunkere i landet, og selv om han selv var muslim, så forbød han enhver religion. Det er et fantastisk land at besøge, hvis man vil forstå, hvordan voldsomme samfundsændringer påvirker et folk. Og så er det smukt og billigt som turistland.

EU’s officielle ansøgerfelt.

Indblik ser på de lande som banker på døren til EU. Optagelserne har været sat på hold indtil det nye Parlament er på plads i respekt for, at der er rigtig meget timing og holdning forbundet med hvilke lande, der er kræfter til at byde velkommen. Ukraine, Gaza og forberedelserne til det amerikanske præsidentvalg, har optaget det politiske Europa. Men med nye koste er der en mulighed for at genoptage udvidelsesforhandlingerne.

Det officielle ansøgerfelt ser sådant ud:

• Albanien.
• Bosnien-Hercegovina.
• Georgien.
• Moldova.
• Montenegro.
• Nordmakedonien.
• Serbien.
• Tyrkiet.

Det er min opfattelse at Tyrkiet står yderligst. Jeg rejste selv på kryds og tværs i det store land tilbage i firserne, og dengang var viljen til at blive medlem glødende. Da vi vendte tilbage til vores politiske grupper i Bruxelles, kan holdningen bedst opsummeres med klassikeren; “Vi støtter Tyrkiets optagelse helt frem til Bosporus”, så ikke engang landets hovedstad Ankara kom på tale. De fleste borgerlige og samtlige tyrkiske erhvervsfolk næsten tiggede os om at lukke Tyrkiet ind, fordi de frygtede at landet gled væk fra de vestlige værdier. Og så mindede de os jo om, at Tyrkerne er et NATO-land. Jeg fornemmer ikke at de mange års forhandlinger har flyttet på holdningen hos EU.

Balkan er et historisk puslespil, hvor alle kæmper om at få overtaget. Tyrkerne, russerne, kineserne, NATO og EU ser med uro på de mange nationalistiske balkanstater. Nationalstaterne ser også med uro på hinanden.

Balkankrigene i 1912 og ’13 lagde grunden til konflikterne.

1. Balkankrig: De 4 kongeriger; Serbien, Bulgarien, Grækenland og Montenegro rullede det Osmanniske rige tilbage og Østrig-Ungarn blev opmærksom på den voksende trussel fra Serbien.
2. Balkankrig: Bulgarien angreb Serbien og Grækenland, men endte med at måtte forhandle fred og Bulgarien måtte afstå betydelige dele af Makedonien til Serbien.

Idag er Balkan stadig under ombygning.

Cypern, Grækenland, Rumænien og Slovakiet er EU-medlemmer. Albanien og Nordmakedonien er godkendte som EU-ansøgerlande. Men hvad så med Kosovo? Tja – Serbien og Bosnien-Hercegovina har ikke godkendt Kosovos selvstændighed.

Det er fantastiske turistlande, vigtige sikkerhedsinteresser og forholdsvis velfungerende økonomier som ligger og venter på at blive samlet op. Men mønten har to sider.

De mest succesrige vinbønder er fantastiske eksempler på Balkan med turbo. Vingårdene ligner sydamerikanske luxusvillaer med ekstreme biler og tonede ruder. Alt er nyt. Når man spørger sig lidt for på tomandshånd, breder der sig et ulvesmil; “Nåh vingård og jagthotel, jo-jo eller våbenproduktion med vinranker i forhaven rammer måske mere præcist”. Man føler sig lidt langsom i optrækket, når man aftenen før blev spurgt, om der var interesse for at besøge det underjordiske shooting range. Jeg svarede nemlig kækt; “Kun hvis vi må låne Uzi maskinpistoler“. Receptionisten nikkede anerkendende; “Good choice, we can arrange”. For få timer siden en munter samtale, nu noget med at låne de professionelle testområder til adspredelse. Vinbønderne Nordmakedonien og Bulgarien har ekstremt klima som spænder fra 15 minusgrader med bid i vindkastene, op til 45 graders buldrende varme i dalene, som ligger i læ beskyttet af Belasitsa og Osogovo.

Hvad laver mafiaen på Balkan.

Balkan er præget af en særlig “Corleone tankegang”. Alt det, som er svært, kan let lade sig gøre, hvis man får hjælp. Men så skylder man!

Der er ikke så helt få, der har sammenlignet mentaliteten på Balkan med indledningen til Godfather-trilogien. Mange vil huske den første film, hvor Corleone hjælper med at fikse et problem. Bossen – som yder tjenesten – fastsætter tid og sted for modydelsen… I Godfather-filmen fortsætter det herefter med voldsparathed og bandekrig. Helt sådan er det ikke på Balkan. Klientgørelsen er simpelthen så indarbejdet en valuta, at den altid honoreres. Der er ikke altid nogen synlig sammenhæng mellem mellem det job en albaner eller bulgarer udfører, den løn der udbetales og så det forbrug det udløser. Der kan sagtens være plads til ejendom med havudsigt og voldsom BMW i garagen, selvom jobbet knap dækker mad til børnene.

Alle Balkan landene elsker EU’s Indre Marked og ikke mindst socialfonden og regionalfondene er genstand for næsten seksuel tiltrækning. NATO er genstand for tilsvarende tilbedelse. Der er bare den detalje, at EU kræver, at medlemslandene bekæmper korruption, sikrer retsstaten og beskyttelse af seksuelle og nationale mindretal osv.

Balkan landene kender Københavnerkriterierne udenad, og de afskriver det meste EU-lovgivning ordret, men det er ikke altid, at reglerne håndhæves overvældende ivrigt.

Nogle Balkan lande er medlem af NATO, nogle er medlem af EU og nogle er medlem begge steder. Der er ikke altid symmetri mellem målopfyldelse af de vestlige værdier og medlemsoptagelserne. Der er f.eks. lidt Rotary stemning over EU og NATO. Når Grækenland og Bulgarien er medlem af både NATO og EU, så vil det være rigtig besværligt for Nordmakedonien, Albanien og Kosovo at komme med. I Rotary kan et advokatmedlem nedlægge veto imod optagelse af en ny advokat. Det er jo rart at have et velhavende netværk for sig selv. EU og NATO fungerer lidt på samme måde.

Grækenland arbejder jo heller ikke døgnet rundt for at fastholde Tyrkiet som EU-ansøgerland. I NATO er det åbenbart anderledes, som de pointerer i Ankara; her er Tyrkiets betydelige kampkraft pludselig god nok til de demokratiske standarder.

Når først en nationalstat er optaget som medlem, så er det ofte sket, at udviklingen hen imod beskyttelse af mindretalsrettigheder går i stå – som i Ungarn og Bulgarien – eller i værste fald løber baglæns tilbage mod russiske tilstande, som det var tilfældet med Polen for få år siden. Pludselig bliver det svært at få abort, pludselig ser politiet den anden vej, når homoseksuelle bliver overfaldet i nattelivet og pludselig kommer der lovforslag, som sætter politikerne i stand til at udskifte dommere, der ikke dømmer i takt med politikernes ønsker. Enhver, som har fulgt Brexit forstår, at det er besværligt at smide landet ud igen.

Derfor er kravene til nye medlemslande blevet skærpet siden Anders Fogh æraen. Nu vil EU se ansøgerlandene være kapable til at rydde op og komme i mål med det meste, før de får medlems status. I praksis er det bare rigtig svært at rydde op, hvis man ikke er sikker på at blive medlem. Tænk hvis oprydningen betyder at luxusbilen skal byttes ud med et buskort, og havudsigten med en lejekaserne. Tænk hvis den underkuede hustru pludselig kan leve et selvstændigt liv, og sønnen kan flytte sammen med en homoseksuel ven. Det er jo en skræmmende tanke for enhver mandschauvinist. Og tænk hvis man via et oligarklignende pyramidespil, har adgang til prostituerede og luxusferier. Så kan ansøgningen om et EU-medlemskab være dyrt købt – særlig hvis ikke det ender med en optagelse. Alle er enige om, at korruption skal bekæmpes, men hvis den særlige Corleone-metode er livsnerven, så risikerer samfundet at falde helt fra hinanden.

De som har interesse i at samle Balkan, holder mulighederne åbne og vogter på hinanden. NATO-landet Tyrkiet finansierer konstant moskeer overalt i regionen. Kineserne finansierer hjertens gerne infrastruktur, og når der ikke kan betales tilbage, så har man købt en lønslave.

NATO behøver ingen julelege, for her er magtbalancen i alliancens favør.

Nationalstaternes positionering.

Skopje – hovedstad i Nordmakedonien – er fantastisk på den skræmmende måde. Bymidten minder om om en legofusion af Paris og Rom, bare med langt flere kridhvide søjler og overdimensionerede statuer. Midt i denne storslåede filmkulisse, turnerer guider som forklarer, hvordan hver statue er nøje udvalgt til at håne nabolande, og få egne historiske bedrifter til at fremstå som et fantastisk grundlag for en historisk stærk statsdannelse.

Skopje blev ramt af et altødelæggende jordskælv i 1963, så intet er ældre i bymidten. I 2014 blev det besluttet at opføre en bymidte, som kan afskrække konkurrenter samt tiltrække og fastholde EU og NATO. Oppositionspolitikere og medier har gennem de forgangne 10 år forgæves forsøgt, at få forklaret, hvordan den gamle højrefløjsregering fik det enorme projekt finansieret. Tænk hvis ikke vi kunne få at vide, hvem der betalte for Storebæltsbroen…

Makedonerne er – som flest folk på Balkan imødekommende og sympatiske mennesker, som virkelig gerne vil forbedre deres egen og deres nations fremtidsperspektiv ved at blive EU-medlem.

Efterspørgsel efter det dumme svin.

De fleste Balkan-lande erkender deres problemer med korruption, men de kender kun en løsning: En stærk leder, som kan tvinge samfundet i en ny retning. Den stærke skal nok være lidt af et dumt svin for at kunne sætte sig igennem.

Sådan et dumt svin har Kina, Rusland, Tyrkiet og måske snart USA.

Men på Balkan foretrækker flertallet EU. Spørgsmålet er bare om EU skal redde ansøgerlande som ikke selv kan klatre op af stigen, eller går i stå så snart de er optaget – eller som taber værdierne på gulvet, så vi risikerer flere som Ungarn.

Vi har jo ikke umiddelbart et dumt svin i EU. Og selvom nogen ville påtage sig opgaven som Dirty Harry – i forhold til medlemslande, hvor det kniber med frihedsrettighederne – er spørgsmålet, om vi vil bruge kræfter på at opdrage lande med en papirtynd demokratisk tradition.