Markedsøkonomi skal redde Ukraine

Ukraines nye præsident Volodomyr Zelensky, har nu sammensat det økonomiske team, som skal udstikke landets økonomiske kurs. Og teamets chef, Aleksei Honchazruk er helt klar i mælet i et interview med Bloomberg, en amerikansk økonomisk nyhedstjeneste.

[vc_row][vc_column][vc_column_text]

Markedsøkonomi skal redde Ukraine

Ukraines nye præsident Volodomyr Zelensky, har nu sammensat det økonomiske team, som skal udstikke landets økonomiske kurs.
Af Kaj Mieritz, kaj@indblik.net
Og teamets chef, Aleksei Honchazruk er helt klar i mælet i et interview med Bloomberg, en amerikansk økonomisk nyhedstjeneste. Regeringen vil:

  1. Tiltrække udenlandsk kapital.
  2. Sælge statsejede virksomheder.
  3. Ophæve forbuddet mod at sælge landbrugsjord.

Den kun 35-årige Aleksei Honcharuk fastslår overfor Bloomberg, at Ukraine vil følge markedsøkonomiske principper i den fremtidige økonomiske politik. Og han mener, at det vil øge landets lånemuligheder i IMF, den internationale valutafond, når man nu går ind for privatiseringer, salg af landbrugsjord, og inviterer store udenlandske selskaber indenfor for at udvinde landets natur-resourcer.
Ukraine fører allerede forhandlinger med Verdensbanken for at finde ud af, om udlændinge skal have lov til at opkøbe ubegrænsede mængder af landets landbrugsjord. Ukraine er Europas næststørste land (603.550 kvadrat-kilometer) og 70 % af landet – 40 mio.ha. kan dyrkes. Rusland er større, og nr. 3 på listen er Frankrig.
Der er et katalog med 200 statsejede virksomheder, som skal privatiseres. Men ”korruption er en af de største hindringer, som skal overvindes, når man gennemfører den længe ventede reform af de stats-ejede virksomheder” skrev OECD i en rapport for nylig. OECD er en medlemsorganisation for verdens rigeste lande, som bl.a. udarbejder økonomiske analyser og giver anbefalinger. Danmark er medlem af OECD, Ukraine er ikke.
Kilde: Radio Free Europe / Radio Liberty[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row]

[adning id="17957"]

Fik du læst?