[vc_row][vc_column][vc_column_text]

”Nature” sortlister forskere – en politisag?

Solforsker Henrik Svensmark og klima-økonom Bjørn Lomborg på sortlisten.
Af Signe Dahl, signe@indblik.net
Tidsskriftet Nature er med sine egne ord verdens førende videnskabelige magasin, et magasin, som kan skrive sin historie tilbage til 1869. Hver måned klikker ni millioner mennesker ind på nature.com, og mediehuset omfatter flere forskellige sektioner, blandt andet Nature Communications. Denne sektion udgav den 13. august 2019 en liste over forskere, som forfatterne (Alexander Peterson, Emmanuel Vincent og Anthony Westerling) mener offentligt har modsagt IPCC og beder indtrængende alle om at ignorere disse forskere. Det har fået en hel del læsere til at konkludere, at Nature ikke længere kan betragtes som et seriøst videnskabeligt medie.
Målet helliger midlet
Seniorforsker Henrik Svensmark (astrofysiker på DTU Space) er en af de danske klimaforskere, som Nature mener, man bør ignorere. Han siger til Indblik.net:
”Det er usædvanligt, at et af de mest respekterede fagtidsskrifter medvirker til den slags sortlistning. Det tjener ikke noget formål rent videnskabeligt, og i pressemeddelelsen siges det tydeligt, at det er et forsøg på at fortie kritiske røster. Det har negative konsekvenser for forskere, hvis man er optaget på sådan en liste og bliver omtalt som eksempelvis ”benægter”, hvorved man associeres med holocaustbenægtere. Det bliver sværere at få bevillinger, og man bliver ikke inviteret til konferencer. Det viser, der er noget helt galt med klimaforskningen, når indflydelsesrige videnskabsfolk tror, at målet helliger midlet i et forsøg på at redde verdenen.”
Den famøse artikel, som har titlen ‘Discrepancy in scientific authority and media visibility of climate change scientists and contrarians’ er efterfølgende tilrettet og under observation efter en strøm af klager fra læsere og forskere, også forskere, som Nature ikke har forsøgt at karaktermyrde. Måske ender det med, at Nature er nødt til at tilbagekalde den, og det vil i givet fald måske være første gang, sortlistningen af klimaforskere får konsekvenser for afsenderen. Det vender vil tilbage til.
Bogafbrænding i nye klæder
Blandt de mange andre kendte navne på Natures sorte liste er Roy Spencer, Roger Pielke, Susan Crockford, Bjørn Lomborg, Richard Tol og Judith Curry. Judith Curry, klimaforsker med over 130 publikationer, skriver på Climate Etc. at ”dette rangerer som den værste artikel, jeg nogensinde har set udgivet i et respektabelt tidsskrift”, hvorefter hun påpeger en lang række metodologiske problemer i værket, ikke mindst hvad angår kategorisering.
Peter Wood, President, National Association of Scholars, er ligeledes forfærdet over at se Nature Communications direkte anspore til censur i forsøget på at animere til global handling:
”Ekkokamre er utvivlsomt til skade for en åbensindet videnskabelig undersøgelse. Men det er sortlister også. Det samme er den formodning, at den ene side af debatten har al den legitime autoritet, og den anden side har ingen. Det samme er forsøgene på at få offentligheden til at løbe i flok for at ’handle’ på et område, hvor videnskaben langtfra er afklaret. Peterson, Vincent og Westerling’s artikel er bogbrænding i nye klæder,” siger han.
Mærkelig metode
Den famøse artikel opstiller 386 prominente klimarealister (som Nature kalder modsigere – ’contrarians’) mod 386 klimalarmister (som Nature kalder ekspertforskere – ’expert scientists’) på baggrund af en analyse af deres digitale fodspor i 300.000 medier og artikler om klimaforandringer. Medieanalysen er meget kompleks. Den bygger mere på netværksanalyse end indholdsanalyse og forsøger blandt andet at inddrage mediernes synlighed og autoritet for endelig at kunne konkludere, at klimarealisterne spiller en rolle i 49 procent flere artikler end klimaalarmisterne.
I de såkaldte mainstreammedier er klimarealisterne dog kun 1 procent mere synlige, ifølge Natures medieanalytikere, som benytter anledningen til at begræde, at der er dukket så mange nye medier op, der spreder forskningsresultater og synspunkter, som Nature ikke ønsker frem. Nature anbefaler derfor klimalarmisterne, at de bruger mere tid på at komme til orde i nichemedierne, og at redaktører på både nye og gamle medier tilsvarende sørger for, at klimarealisterne kommer mindre til orde.
Misbrug af persondata med mere
Den skarpe klimadebattør Christopher Monckton er en af dem, der mener, at tiden er kommet til, at det bør få mærkbare konsekvenser for afsenderen at sortliste forskere. På Wattsupwiththat følger han Nature-skandalen tæt og har blandt andet offentliggjort en klage, som en af de sortlistede forskere har sendt til Nature:
”Jeg tvivler ikke på, at holocaust fandt sted. Jeg var en af de første, der viste, at klimaforandringer er reelle og menneskeskabte. Jeg har bidraget til flere IPCC-rapporter og har rådgivet om udformningen af klimapolitik i UK, Irland og USA. Jeg er derfor overrasket over, at dine kolleger stempler mig ’modsiger’ og ’benægter’,” skriver forskeren i klagen, der også anklager Nature for brud på persondataloven, blandt andet fordi data om forskeren er indhentet og udgivet uden hans samtykke.
Det medieanalytiske makværk, som Nature har udgivet, må formodes at have brudt loven om persondata for mange flere af de ”analyserede” forskere, og Monckton og hans advokater vil gå videre med sagen med henblik på politianmeldelse af Nature, ikke bare for misbrug af persondata, men forfalskning, bedrageri og injurier.
Nature har fået en uge til at finde en mindelig løsning, før de går rettens vej.[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row]