Spørgsmålet om klimaforandringerne vender vi tilbage til men først en kort redegørelse for de to orkaner.

Helene opstod i den Mexicanske Havbugt og gik nordpå igennem strædet mellem Yucatan-halvøen og Cuba. I løbet af et par dage udviklede den sig i styrke, og da den gik i land ved Floridas sydvendte kyst (”The Panhandle”) havde den en styrke svarende til kategori 4, den næsthøjeste på skalaen. Orkanen forårsagede en større flodbølge og anrettede betydelige skader på land. Men den tabte relativt hurtigt i styrke, da den bevægede sig nordpå ind i landet. Allerede efter seks timer var vindstyrken faldet så meget, at der ikke længere var tale om en orkan, men kun en såkaldt tropisk storm. Stormen bevægede sig nu nordpå og nåede op i bjergene i North Carolina, hvor byen Asheville befinder sig i en dal. Her medførte resterne af Helene en kolossal mængde regn. Den fugtige luft, der kom fra sydøst, blev presset op af bjergene nordvest for Asheville og derved blev al vanddampen fortættet og medførte de gigantiske regnskyl. Floden i bunden af dalen gik over sine bredder og oversvømmede den dårligt forberedte by.

Orkanen Helenes bane

Helene medførte omkring 240 dødsofre, og langt de fleste omkom længe efter, at orkanen var blevet til en storm, de druknede i oversvømmelserne i Asheville og omegn.

Kun godt en uge senere var den gal igen, da orkanen Milton på meget kort tid opstod i Den Mexicanske Havbugt og denne gang bevægede sig i nordøstlig retning med kurs mod storbyen Tampa. Orkanen nåede allerede ude over vandet den maksimale kategori 5 og vindhastighederne var ekstremt høje. Den var dog et par dage om at nå frem til kysten, og undervejs havde den tabt noget af styrken og gik i land ved Tampa som en kategori 3-orkan. På vej over Florida-halvøen tabte den yderligere kraft og forlod landet med en styrke svarende til kategori 1. Ude over havet gik den i opløsning i løbet af et par dage uden at anrette yderligere skader.

Orkanen Miltons bane, diagram: WWA

Milton kunne have været en særdeles alvorlig affære, men antallet af dødsfald blev meget begrænset, ca. 27 omkomne. Det skyldtes ikke mindst, at Floridas regering, med guvernør Ron DeSantis i spidsen, havde udnyttet de fire dage, mens orkanen vandrede over Den Mexicanske Havbugt, rigtigt effektivt. Evakueringer blev igangsat og lettet, bl.a. ved at ophæve bompenge-betalingerne på motorvejene og ved at tillade kørsel i nødsporet. Der blev også sørget for ekstra benzin til tankstationerne undervejs. Svagelige borgere uden mulighed for selv at organisere transport blev fragtet ud af staten eller til sikre evakueringssteder (bygninger af høj standard) med Uber-kørsel eller med busser. Evakueringsstederne var bemandede med læger, sygeplejersker osv. Der blev også sørget for et enormt antal nødrationer og vand til uddeling.

Hertil kom, at Florida fik samlet ikke færre end 37.000 elektrikere sammen fra hele USA, med speciale i ophængning af kabler. I USA bliver størstedelen af elforsyningen transporteret via kabler ophængt i relativt skrøbelige master, og Milton forårsagede da også, at over 3 millioner indbyggere stod uden strøm bagefter. Men allerede 3 dage senere havde 97% af dem fået genetableret forsyningen.

Nu forestår et større oprydnings- og genopbygningsarbejde efter stormskaderne og de medfølgende oversvømmelser. Men alt i alt var de to orkaner ikke værre end så mange andre, der har hjemsøgt USA’s kyster gennem årtierne.

Hvordan kunne medierne så udbasunere historier om, at vi her stod over for nogle exceptionelt kraftige tilfælde, og at det skyldtes den menneskeskabte globale opvarmning?

Baggrunden er en stribe aktivistiske forskere, der fuldt og fast tror på, at vi står midt i en ”klimakrise”. De har etableret et samarbejde, som de kalder World Weather Attribution, WWA (”Verdens Vejr-Sammenkædning”), og hvor hele formålet er at få afdækket hvor stor en effekt, klimaforandringerne har haft på de enkelte tilfælde af ekstremvejr. Så snart en orkan er under opsejling, træder gruppen sammen og begynder deres arbejde med computermodellerne. Målet er at være i stand til meget få dage efter hændelsen at udsende videnskabelige vurderinger af dens sammenhæng med den globale opvarmning. Om orkanen Helene hed det således få dage efter, at den havde raset ud:

Ved statistisk at analysere modeller af storme i et 1,3 grader koldere klima, viser modellen, at klimaforandringerne var ansvarlige for en stigning på ca. 150% af antallet af den slags storme (nu én gang hvert 53. år i gennemsnit, fra tidligere hvert 130. år) og tilsvarende at de maksimale vindhastigheder af tilsvarende storme nu er ca. 6,1 m/s (omkring 11%) højere.

Fremgangsmåden er, som antydet her, at man sætter computerne til at regne på orkanen i et tilfælde, hvor der ikke har været nogen global opvarmning, fremkaldt af menneskelige CO₂-udledninger. Herved får man tal for orkanens styrke, mængden af regn osv. De tal kan så sammenlignes med, hvad der blev målt ude i virkeligheden.

Resultaterne formuleres altid som f.eks. hvor meget kraftigere, orkanen er blevet (her angivet som et tillæg på 6,1 m/s i vindstyrken) eller hvor meget mere sandsynligt det er, at orkaner med den styrke optræder. Klimaforskningen er forsigtig med at hævde, at orkaner er blevet hyppigere forekommende, fordi det viser al statistik for de sidste 100 år, at det er de ikke. Derfor taler man hellere om at de er blevet kraftigere og at en ”100-årshændelse” nu vil optræde hvert 50. år.

Det er jo meget luftigt alt sammen, og det er umuligt at eftervise, om WWA har ret eller ej, men det er heller ikke det, det handler om. Motivet og drivkraften er politisk, et resultat af forskernes overbevisning om den ”farlige” globale opvarmning, og WWA-udgivelserne skal tjene til at skræmme folk og motivere dem til at støtte den grønne omstilling med solceller og vindmøller og gå ind for ”netto-nul” i udledninger af CO₂.

Medierne sluger de historier råt, men nøgternt må man konstatere, som FN’s Klimapanel, IPCC, også gør det, at orkanerne hverken er blevet værre eller mere talrige. Historiske tilfælde har ført til store skader, således blev Asheville oversvømmet helt tilbage i 1916, også som følge af en orkan. Orkaner er et udslag af vejret og vil fortsætte med at dukke op, uanset hvad vi gør.