[vc_row][vc_column][vc_column_text]

Patientforeningen: Ældre skal behandles som biler

Vi ved godt, at den store investering i bilen, skal behandles nænsomt, så den kører godt og holder længere. Patientforeningen mener, at nogle tilsvarende principper kan bruges, når ældre flytter på plejehjem. Det er bare ikke altid, det sker. 
Af Lars Abild, redaktion@indblik.net
Det kan lyde meget voldsomt, at en ældre borger i vores samfund skal have en tilsvarende behandling som en bil, men der er en mening med galskaben, lyder det fra Patientforeningen.
Det er simpelthen at skrue tiden tilbage til dengang, da Statens Bilinspektion blev afløst af private Applus+ Bilsyn og flere andre, der over natten måtte syne biler. Servicen kom op og ventetiderne ned til gavn for bilejerne, lyder fra formand for Patientforeningen, Niels Jørgen Langkilde, der er tidligere konservativt Folketingsmedlem.
”Vi ved nok, hvordan vi skal behandle vores biler. Det gør vi med omhu, da vi skal bruge den hver dag. Anderledes er det nogle steder med de ældre på plejehjem. Der har vi set grelle eksempler på voldsom misrøgt på forskellige plejehjem. Jeg kan naturligvis ikke bevise det, men det vil undre mig, om ikke det sker flere steder, end de steder, pressen har gravet frem. Der skal flere aktører ind i ældresektoren, og det skal gerne forbedre servicen. Det offentlige skal ikke sidde på det hele.”, siger Niels Jørgen Langkilde.
Næste bolig kan være på plejehjemmet
Umiddelbart er Patientforeningen med sine cirka 1.000 medlemmer, hvor mange er plus 55, for patienter på sygehuse. Men flere besøg på et sygehus er ofte lig med en stigende alder, og derfor gør foreningen sig også tanker om, hvilke forhold de ældre skal have.
I den forbindelse har foreningens bestyrelse diskuteret og vurderet, hvad der vil være godt for de ældre, når alderen trækker mod et plejehjem. Det første punkt fra patientforeningen er, at det skal de slet ikke – men derimod blive  længst mulig i egen bolig. I vante omgivelser hvor trygheden er størst.
”Det er desværre ikke totalt grundløst, at mange ældre frygter at komme i en plejebolig. Derfor skal vi arbejde for, at de ældre bliver længere i mindre omgivelser. Meget gerne sit eget hjem med flere hjælpemidler og flere besøg.”, siger Niels Jørgen Langkilde.
Nye tanker i sundhedssektoren
Længst i eget hjem er en model, man også arbejder med i andre dele af sundhedssektoren. Eksempelvis når ældre bliver dårlige af eksempelvis mangel på væske, da de i løbet af en typisk varm dag ikke får drukket nok, bliver svimle og dernæst ringer 112.
Den faste rutine er, og har været det i årtier, at der bliver sendt en ambulance, som kører den ældre på hospitalet og efter nogle timer på hospitalet, når den ældre borger har fået det bedre, kører ambulancen den anden vej.
Det kan løses med en sygeplejerske, som er med i ambulancen, der vurderer, hvordan borgeren har det. Og hvis det er forsvarligt, får den ældre en blodtryksmåler, der via nettet er forbundet til hospitalet. Derved kan der rykkes hurtigt ud, hvis borgeren atter får det skidt.
I den kyniske verden er det lig med besparelser på ambulancekørsel for den offentlige kasse, da der kun skal køres én tur, men også at borgeren slipper for besøget på hospitalet og ventetiden i en seng på gangen på sygehuset.
Med de udgifter, den offentlige kasse har til ældre i seniorbolig eller på et plejehjem, vil længst muligt i eget hjem givet også være en besparelse.
Plejehjem med bestyrelser
Om det vil være en form for overadministration, er endnu for tidligt at sige, men lokale bestyrelser i daginstitutioner har mange steder vist sig at være positivt.
Det samme kan være tilfældet på et plejehjem, mener Niels Jørgen Langkilde. Bestyrelsen vil være meget tættere på plejehjemmet end den ansvarlig i forvaltningen i kommunen. Og der er et forhold, der nager mange – det  har han hørt fra medlemmer i foreningen, som er pårørende til en ældre borger på et plejehjem.
”De pårørende skal inddrages mere. Alt for mange steder jages de væk, og deres forslag til forbedringer lyttes der ikke til. En lokal bestyrelse som i en del af vores daginstitutioner vil kunne styrke de pårørendes stilling til glæde for beboerens på plejehjemmet. Der er et sted, de kan gå hen med information, om hvad der ikke er godt og måske med forslag til forbedringer uden at frygte, hvad det kan betyde at kritisere den daglige ledelse.”, konstaterer Niels Jørgen Langkilde.
Svenske Attendo er på fremmarch i Danmark med at etablere private plejehjem, der i sektoren kaldes friplejehjem. Det afspejler, at de ældre, der er berettiget til at få plads på et plejehjem , frit kan vælge, om de vil bo på et offentligt ejet plejehjem eller på et, der er privat ejet.   Hvis borgeren vælger et privat plejehjem følger pengene fra kommunen med.
En overvejelse værd
Attendo driver et plejehjem i Kolding og et i Frederikssund. I mandags blev det første spadestik taget til endnu et friplejehjem med plads til 58 borgere i Helsingør.
Direktør Søren Andersen i Attendo siger: ”Vi ser positivt på et rådgivende organ, der ser på driften af plejehjemmet, følger med i, hvordan vores beboere har det og ikke mindst, at det kan henvende sig med ris som ros til de, som sidder i det rådgivende organ. Men vi skal naturligvis være enige med vores kunde, hvad der indgår i kontrakten med kommunen.”
Endnu er det for tidligt at sige, hvordan et sådant organ skal sammensættes, og hvad det skal have af kompetencer. Men organet eller bestyrelsen, om man vil, får næppe indflydelse på økonomien. Det er heller ikke tilfældet i daginstitutionerne.
Dagens højdepunkt er bordet
Niels Jørgen Langkilde vender tilbage til privatiseringen af Statens Bilinspektion, og sammenligner det med, at private aktører er i fuld gang med at bygge og drive plejehjem. En udvikling der er nødvendig, da mange i de store generationer stille, men sikkert, får brug for hjælp til eksempelvis rengøring og madlavning. Samtidig med, at det offentlige stort set ikke bygger plejehjem.
”Det handler ikke så meget om økonomi. Den er i høj grad fastlagt på forhånd med betaling fra det offentlige. Der er mange andre ting, der kan gøres anderledes – mange ting at skrue på i den daglige service og pleje til beboerne. Det kan være nye aktiviteter for de ældre, men det kan også være noget så banalt som, at når en søn kommer på besøg, så er det ikke sikkert, at hans mor har lyst til at spise samme ret til aftensmaden som sin søn. Så bestiller man på forhånd hver især, hvilken ret man vil have til et af dagens højdepunkter. Der skal være flere frie valg, end det er tilfældet i dag. Det blev der også med privatiseringen. ”, siger formanden.[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row][vc_row][vc_column width=”1/3″][qk_post id=”2884″][/vc_column][vc_column width=”1/3″][qk_post id=”9014″][/vc_column][vc_column width=”1/3″][qk_post id=”8958″][/vc_column][/vc_row]