Sort borgmester afviser interviews med hvide journalister – nu bliver hun sagsøgt

Foto: Prachatai/Flickr

”Chicagos demokratiske borgmester favoriserer folk på baggrund af deres racer”.

Af Sebastian Borgå, sebastian@indblik.dk

Sådan lyder meldingen fra nyhedsreporter Thomas Catenacci fra det amerikanske medie Daily Caller.

Lori Lightfoot, som er borgmester i den amerikanske storby Chicago, har netop afvist Catenaccis anmodning om et interview, alene fordi han er hvid.

Dette hævder Thomas Catenaccis i en artikel af TMZ.

Borgmesteren har sagt, at hun er træt af at se på mediebilledet i Chicago, da det er altovervejende vidt.

Hun har taget sagen i egen hånd og meldt ud, at hun ikke længere vil give en-til-en interviews med hvide.

Det kan du læse mere om her.

Og dette giver Catanacci anledning til at sagsøge borgmesteren.

Han hævder, at Lightfoots politik er åbenlyst diskriminerende samt en krænkelse af hans rettigheder.

Specifikt mener han, at der er tale om et brud på ligebeskyttelsesklausulen, som i USA bestemmer, at statsmagten skal behandle et individ på samme måde som andre under lignende forhold og omstændigheder.

Derudover mener han også, at det er et brud på ”The First Amendment”, hvilket er en amerikansk lov, der garanterer den frie presse.

Ifølge juridiske dokumenter som TMZ har fået aktindsigt i, påstår Catenacci, at han anmodede borgmesteren om et interview tre gange i løbet fem dage uden at modtage respons, til trods for at en selvidentificeret latinoreporter har fået mindst et interview.

TMZ har kontaktet Lightfoots kontor, og borgmester Lightfoot har svaret at hun ikke har haft mulighed for at for at gennemgå klagen, og at den derfor ikke er blevet behandlet endnu.

[adning id="17957"]

Fik du læst?