Amerikanske embedsmænd har rapporteret, at Rusland planlægger anneksion af besat ukrainsk territorium i efteråret 2022, hvilket i øvrigt bekræfter tænketanken ISWs vurdering fra maj 2022.

En talsmand for det amerikanske nationale sikkerhedsråd, John Kirby, har meddelt, at Kreml begynder at udrulle sine planer i Ukraine om at annektere Kherson, Zaporizhia og alle Donetsk og Luhansk provinser.

Kirby bekræfter, at Rusland har installeret illegitime fuldmægtige, tvunget brug af rublen, erstattet ukrainsk telekommunikation og udsendelsesinfrastruktur med russiske alternativer og tvunget ukrainere til at ansøge om russiske pas.

Det er strategien: Underlægge sig områderne, deportere store dele af den ukrainske befolkning til Rusland (2,5 mio indtil videre), flytte russere til de besatte provinser i Ukraine og udskifte administrationen med russiske administratorer. Derudover udskiftning af infrastruktur.

Herfra bliver det meget vanskeligt for Ukraine at tage områderne tilbage – selv hvis de kunne. I samme øjeblik Rusland har annekteret Donetsk-regionen, vil Putins doktrin om at forsvare russisk territorium med – om nødvendigt atomvåben – også gælde der. Det er givetvis ”tom snak”, men vil skræmme Ukraine og vesten. Vesten har en meget begrænset tid at reagere på, hvis den sydøstlige del af Ukraine skal tilbageerobres.

Omtalt i Rusland: Putins langsigtede mål er langsomt at underlægge sig hele Ukraine.

Putin har lige nu et internt problem i rekrutteringen af soldater, der i vid udstrækning kommer fra Tjetjenien, Sydossetien, Tuva, Tartarstan, Bashkortostan, Chuvashia og andre områder, der ikke bebos af etniske russere. Dette har ifølge ISW givet anledning til etniske spændinger i de områder, der bærer krigsbyrden uforholdsmæssigt tungt.

På den baggrund har man fra russisk side valgt ikke at fremlægge mål offentligt. Man er villig til – som i Syrien – at bruge lang tid til at opnå det, man vil. På den anden side debatteres at ændre betegnelsen ”En militær specialoperation” til ”Krig”, da det vil udløse andre regler og dynamikker.

Nogle gange er vi hjemmeblinde i Europa – og måske vesten i øvrigt – og tror, at vi har en mere markant påvirkningskraft end tilfældet er.

Putin har netop haft møder i Iran med Irans præsident Ebrahim Raisi og Tyrkiets præsident Recep Tayyip Erdogan. Iran har udtrykt varm støtte til Putin. Narrativet er, at havde Rusland ikke grebet ind overfor Ukraine havde NATO underlagt sig Ukraine. Tyrkiet på sin side er et NATO-land, der har solgt effektive droner til Ukraine, men på den anden side har bevaret sine handels-forbindelser til Rusland. Det, de tre reelt skulle mødes om var korneksporten fra Ukraine, og Erdogan roste Putin for hans meget positive tilgang til emnet.

Så: Putin som ”The good guy” – første offer i en krig er altid sandheden…

Iran omtaler Rusland som sin vigtigste allierede netop nu.

På den anden front har præsident Joe Biden netop været i Mellemøsten og har bedt Israel om at være kritisk over for Rusland i relation til Ukraine, men Israel har stærke handelsforbindelser til Rusland og ser russisk tilstedeværelse i Syrien som et sikkerhedsanligende…

Så – forskellige egeninteresser skaber alliancer, Rusland er på ingen måde alene. Heller ikke i relation til Kina, hvor der er en stærk kontakt og ”broderlighed”. Centrum i verden – USA fraregnet – er Asien, som også USA har stærke interesser og et skarpt øje for…

Man kan konstatere, at hvis ikke vesten tager sig sammen og forstærker militær hjælp til Ukraine, så vinder Putin og det er ikke kun Ukraine, der taber – også vesten…