[vc_row][vc_column][vc_single_image image=”3488″ img_size=”1020×436″][/vc_column][/vc_row][vc_row][vc_column][vc_column_text]

Klima og landbrug hos Venstre – et studie i realpolitik

Venstres landsmøde i weekenden viste en tendens til at skrue op for klima-entusiasmen udadtil, mens lovordene til landbruget bliver holdt indadtil. Indblik.net var med i Herning.
Af Morten Okkels, mok@indblik.net
”Det er efter min mening et stort overdrev … klima har varieret, så længe der har været en planet. Jeg er enige med de forskere, der siger, at vi er på usikker grund med CO2’s skadelige virkning på naturen. Vejret har altid været varierende …”
Ordene er Svend Heiselbergs fra Venstres landsmøde i MCH Herning Kongrescenter i weekenden 17-18. november, hvor den 84 år gamle skipper og tidligere trafikpolitiker for en kort stund tog lidt opmærksomhed fra hele virakken om nye, gamle og delte formandskaber i Venstre. Og det var ord, som vakte noget opsigt i salen og for den sags skyld journalisternes presserum i kælderen.
Det, som den relativt nye formand, Jakob Ellemann-Jensen, ønskede at tale op på sit første landsmøde, var jo ellers klimaet. Både talt op i form og i indhold. Ellemann-Jensen har overbudt Socialdemokratiets udspil med en halv milliard til klimaet.
Den klimaoptagede tid
Modsat nogle af privatistindlæggene var der ikke så meget spektakulært over formandskabets taler. Også i forhold til andre emner blev der mest sagt det, som næsten alle er enige i. Så meget desto mere må man lytte efter det, der ikke bliver sagt: Landbruget blev ikke omtalt i hovedtalerne, og det bemærkede landmændene.
De fleste i Venstre vil sige, at der ikke er nogen modsætning mellem at passe på klimaet og opretholde et sundt landbrug. Men det er en opfattelse, der er ude i befolkningen, hvilket Venstre tydeligvis forholder sig til. Derfor den dobbelte tendens med klima op, landbrug ned.
Kodesprog til livet på landet
Hvis klimaet er Jakob Ellemann-Jensens sag, kunne Inger Støjberg have slået et slag for erhvervet i næstformandstalen, der i forvejen var en hyldest til Jylland uden at sige ’Jylland’. I princippet burde det være lige så ukontroversielt at slå et slag for det velfungerende landbrug som at gøre det samme for velfungerende politi eller skoler, som Inger Støjberg faktisk gjorde. Den journalistiske automatreaktion: Hey, nu har Jakob talt om klima – men nu siger Inger noget pænt om landbruget – hov, så er formandskabet nok splittet igen. Ny splittelse i Venstres ledelse!
Støjberg løser det til dels ved at tale for friskoler i landdistrikter, ”hvor tømreren, landmanden og ingeniørens børn mødes”. Det er ikke kun Venstres undervisningspolitik, men også en underforstået hilsen, som landmanden kan se sig selv i. Men måske ikke sit erhverv.
På opfordring vil enhver venstremand forsikre, at han elsker landbruget. Ofte vil det også være rigtigt. Lige så snart valgene til hovedbestyrelsen gik i gang, var det, hvad folk slog på. Jeg er landmandsdatter, jeg er tidligere minkavler, jeg er under uddannelse til landmand, lød det fra talerstolen.
Den ahlerske analyse
Dette, at partiets sammensætning er anderledes end befolkningens, er noget, som tidligere uddannelsesminister Tommy Ahlers har taget med ind i sit udviklingsarbejde for partiet. Hans konklusion er blandt andet, at Venstre skulle have grebet klimabolden lidt før. Og der bliver lyttet til manden, der som få kan tiltrække vælgere til Venstre, der ikke tidligere overvejede partiet.
Venstres tendens på klima kan dermed ligne opstramningen af udlændingepolitik i Socialdemokratiet Den består til dels af folk, der virkelig har skiftet holdning til temaet over de senere år. Men også folk, der køber præmissen. Ikke kun af frygt for at blive banket ned eller af respekt for formanden. Også af den simple grund, at man gerne vil vælges.
Og som S måtte være skarpere end V på udlændingepolitikken, således også Ellemann-Jensens overbud af S på klima. Det er den senest konverterede, der har mest at bevise.[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row][vc_row][vc_column][vc_single_image image=”3491″ img_size=”750×470″ add_caption=”yes”][/vc_column][/vc_row][vc_row][vc_column][vc_empty_space height=”23px”][/vc_column][/vc_row][vc_row][vc_column][vc_column_text]Danmark som landbrugsland
Ret skal være ret: Jakob Ellemann-Jensen og andre forsikrede også mod slutningen i Herning, at Danmark er et landbrugsland. Tilknytningen til landmændene er ikke noget, han benægter. Det væsentlige fravær af landbrugspolitik er i talerne, der bliver sendt direkte, som journalister primært skriver ud fra, og som almindelige mennesker måske ser transmitteret på TV 2 News.
Modsat det mere interne stof. Det har alle dage været en fordel for partierne, at den fri debat først indtraf, efter journalisterne havde defineret deres vinklinger ud fra hovedtalernes beretninger, og nu er vi tilbage til Svend Heiselberg igen.
Heiselberg sagde ikke kun: lad være med at gå i panik, klimaet har altid været varierende. Han understregede også, der var et positivt aspekt af, at isen smelter, fordi det gør det nemmere at sejle i arktiske farvande. Hvilket teknisk set er rigtigt, men mindre politisk behændigt at sige.
For god ordens skyld er der næppe et stort antal venstremænd, der deler Heiselbergs glæde ved is, der smelter. Derimod er der et større antal – i sagens natur dog svært at gøre præcist op – der ikke deler en entusiasme for klimasatsninger til det punkt, hvor man skal konkurrere med partier i rød blok. Og Heiselberg var, på sin egen mindre strømlinede måde, det mest udprægede eksempel på den tendens.
Ikke splittelse, bevares, og dog
Der er med andre ord udsigt til en balancegang for formand Jakob Ellemann-Jensen, som nok ikke har glemt sin forgængers udeståender med stærke landmænd i organisationen. Han står ikke uden pejlemærker for, hvordan det kan fungere.
En mulighed er, man nøjes med at fortælle om ens indsats for landbruget til dem, der skal vide det. Kort forinden at Ellemann-Jensen bød ind med sin halve milliard i forhold til offentligheden, var Troels Lund Poulsen ude at afskrive regeringens plan for efterafgrøder. Ikke en sag, hr. og fru Danmark. Men landmændene og deres venner, som vi talte med i denne weekend – både i og uden for Venstre – har bemærket det som positivt.
Ellers kan Venstre prøve at ophæve den ofte kunstige modsætning mellem klima og landbrug noget af tiden. Skønt der er forskel på fødevare-, miljø og klimapolitik, er de uvægerligt blandet sammen. Et opbrud er eksempel at tænke erhvervet ind i løsningerne, hvilket Venstre også gerne vil. Det kan være en fordel både i form og indhold.
Men taktikken er at undgå den åbne diskussion i partiet, hvor en politiker ikke længere kan sige noget om udlændingepolitik, uden det bliver botaniseret for, hvordan det forholder sig til partifællerne.
For god ordens skyld er der heller ikke nogen, der kritiserer formanden for ikke at gå langt nok i sin klima-entusiasme. Man ser, at Kristian Jensen har beholdt sin verdensnål-pin også efter sit fald fra tinderne. Nu er den lige så meget hans standardtilbehør som Inger Støjbergs Cola Zero.
Isbrydning
Men for at høre divergerende holdninger i krydsfeltet miljø-landmænd-klima skal vi have fat i venstremænd, som hverken er folkevalgte eller tager del i organisationen. Weekendens stærkeste stemme på området var Svend Heiselberg, en 84-årig uden noget at tabe.
Inden landsmødet var overstået, skulle Ellemann-Jensen sørge for at demonstrere, at den gamle skipper Heiselberg var slået ind på gal kurs. Måske havde han selv vurderet behovet, måske havde han fået et tip i den retning.
Ellemann-Jensen pillede ham ned på en venlig måde, der næppe gjorde mange kede af det. Det skal ikke undervurderes, for når Ellemann-Jensen umuligt kan gøre alle tilfredse, er et simpelt ”jeg hører, hvad du siger, trods vi er uenige” gøre underværker. Ellemann fandt et punkt at være enige i.[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row][vc_row][vc_column][vc_video link=”https://youtu.be/ysYbkErt4lM”][/vc_column][/vc_row][vc_row][vc_column][vc_empty_space height=”23px”][/vc_column][/vc_row][vc_row][vc_column][vc_column_text]
Et studie i realpolitik
Roen var genoprettet. Linjen er lagt. Sværere opgaver end en ærlig Heiselberg vil følge. Klimaloven er et noget større slag end at diskutere klimaafgrøder i Landbrugsavisen. Og så var det ellers slut med det landsmøde, dette studie i realpolitik i MCH Kongrescenter. Det hele ekspederet færdigt før tid.
Folk var glade, og Venstre havde faktisk gjort det godt. Man hører ikke på nuværende tidspunkt en landmand, der sliber sin le, og måske er der virkelig flere mennesker, der vil stemme på Venstre, hvis de overbyder. Det kan vel ikke udelukkes.
Men på vej fra Venstres årsfest og ud i det almindelige samfund fremstår der en spøjs ironi. Nemlig at Venstre i sit forsøg på at løbe efter en tidsånd forstærker selvsamme tidsånd.
Når offentligheden kun hører højrefløjens partiledere glæde sig over landbruget eller advare mod overdreven klimapolitik, vil det blive endnu nemmere at fremstille disse holdninger som ekstreme. Resultatet kan blive voldsomt både for landmænd og venstremænd.[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row][vc_row][vc_column width=”1/3″][qk_post id=”3059″][/vc_column][vc_column width=”1/3″][qk_post id=”2174″][/vc_column][vc_column width=”1/3″][qk_post id=”1797″][/vc_column][/vc_row]