I en verdensdel, hvor tvangen griber om sig, tyder meget således på, at Danmark går frivillighedens vej. I hvert fald for nu, skriver chefredaktør Claes Theilgaard i denne analyse.
Af Claes Theilgaard, claes@indblik.dk
Coronahåndteringen har medført et hidtil uhørt pres på verdens frie samfund, herunder Danmark.
I mødet med virussen har det ikke været frihed og frivillighed, der har været i centrum. I stedet har vidtgående statsindgreb og tvangstiltag i form af restriktioner og nedlukninger været det primære politiske værktøj til at holde coronavirussen under kontrol.
Efterhånden som vaccinerne mod covid-19 er blevet udrullet, har i hvert fald den danske regering dog lettet foden lidt fra restriktions- og nedlukningspedalen.
Selvom vi fortsat må leve med diktater om coronapas og mundbind, er vi – i hvert fald indtil videre – sluppet for yderligere tiltag denne vinter.
I Europa breder vaccinetvangen sig som en steppebrand
Ser man ud i Europa, kan noget alligevel tyde på, at denne coronavinter kan risikere at blive endog meget mørk.
I Østrig indførte man først nedlukning for alle ikkevaccinerede borgere, siden nedlukning for alle, og senest tvangsvaccination – også kaldet “vaccinepligt”.
Denne “pligt” betyder, at der fra den 1. februar 2022 vanker bøder og måske også fængselsstraf til de østrigere, der ikke er blevet vaccineret mod covid-19.
I Tyskland har den kommende kansler Olaf Scholz erklæret sig som tilhænger af lignende vaccinetvang, som han håber at kunne indføre fra februar eller marts næste år.
Og fra allerhøjeste sted i EU melder kommisionsformand Ursula von der Leyen ud, at det er “forståeligt og relevant” at diskutere, om der skal indføres vaccinetvang i EU.
Er der opbakning til vaccinetvang i den danske befolkning?
Når man følger denne europæiske diskussion, melder spørgsmålet sig naturligvis, om der også herhjemme vil blive indført vaccinetvang.
Meget tyder på, at der er en vis folkeopinion for et sådant tiltag.
I hvert fald tyder en meningsmåling fra november på, at 40 procent af befolkningen bakker op om en østrigsk model med nedlukning og udgangsforbud for ikkevaccinerede.
Samtidig har professor Michael Bang Petersen tidligere vurderet, at en ganske væsentlig gruppe af danskerne vil have forståelse for det, hvis politikerne indførte egentlig vaccinetvang. Og han må som leder af HOPE-projektet om nogen antages at have en fornemmelse af danskernes holdning til diverse coronatiltag.
Indtil videre har den danske regering og Folketinget i øvrigt stået fast på, at vaccination skulle være frivillig, omend der har været bred politisk opbakning til at indføre mere indirekte vaccinetvang i form af f.eks. coronapas.
Samtidig er der blevet tilskyndet kraftigt til at lade sig vaccinere, ligesom det fra statsminister Mette Frederiksens (S) side har lydt, at det gerne må være “besværligt” at være uvaccineret.
Mette Frederiksen skyder vaccinetvang til hjørne
Eventuelle bekymringer om en snart forestående vaccinepligt i Danmark kan dog for nu skydes til hjørne.
Til onsdagens pressemøde om coronasituationen lød det nemlig fra statsministeren, der var flankeret af bl.a. sundhedsminister Magnus Heunicke (S), at Danmark er “meget langt” fra vaccinepligt.
Og selvom det ikke var en direkte afvisning af, at tvangsvaccination på et tidspunkt i fremtiden kan komme på tale, gjorde statsministeren dog meget ud af at understrege vigtigheden af, at vaccination sker frivilligt.
– Vi ser selvfølgelig, hvad der sker i andre lande, men det er helt oprigtigt fra vores side, at vi allerhelst vil have, at det er det enkelte menneske, der træffer beslutningen.
– Samlet set går det utrolig godt i Danmark med helt frivilligt og ordentligt at få folk til at tage vaccinen, og jeg vil gerne på vegne af både politikere og myndigheder sige, at det er den vej, vi helst vil betræde, lød det således fra statsministeren på pressemødet.
Kontante afvisninger fra begge sider af Folketinget
Blandt Mette Frederiksens politiske kolleger fra såvel Venstre som Enhedslisten lyder der en anderledes kontant afvisning af vaccinetvang.
Sundhedsordførerne for hhv. Venstre og Enhedslisten, Martin Geertsen og Peder Hvelplund, får opbakning af Stinus Lindgreen, der udover at være sundhedsordfører for Radikale Venstre også besidder den indflydelsesrige post som formand for Folketingets epidemiudvalg.
Han afviser ligesom sine ordførerkolleger pure at lægge stemmer til vaccinetvang.
– Jeg er dybt bekymret for udviklingen i retning at vaccinetvang i andre lande. Det kommer jeg aldrig til at støtte, og jeg ser det ikke for mig herhjemme, skriver Stinus Lindgreen på Twitter.
Med andre ord: Selv hvis Mette Frederiksen skulle erklære sig enig med den socialdemokratiske veteran Ritt Bjerregaard i, at tvang er vejen frem, vil hun næppe kunne få et flertal i Folketinget til at bakke op om denne beslutning.
Læg dertil, at der i den nuværende epidemilov slet ikke er lovhjemmel til at indføre tvangsvaccination, og det står efterhånden klart, at vaccinetvang ikke er særligt sandsynligt herhjemme.
Med til fortællingen hører også, at danske politikere tidligere i coronakrisen ikke har taget de mest vidtgående tiltag som f.eks. udgangsforbud i brug.
Til onsdagens pressemøde blev idéen om udgangsforbud i øvrigt endnu engang skudt ned af statsministeren.
Selvom der er politisk og folkelig opbakning i Danmark til en coronahåndtering baseret på visse tvangstiltag, er der tilsyneladende en helt anderledes grænse for, hvor langt man vil gå, sammenlignet med mange andre europæiske lande.
Pres fra EU samt stigende smitte- og indlæggelsestal kan selvfølgelig skabe en ny situation, men for nu tyder intet på, at vaccinetvang vil blive indført i Danmark.
Det er dårligt nyt for Ritt Bjerregaard, Olaf Scholz og ligesindede, men godt nyt for tilhængere af frivillighed og selvbestemmelsesret.
I en verdensdel, hvor tvangen griber om sig, tyder meget således på, at Danmark går frivillighedens vej. I hvert fald for nu.