Der kommer løbende artikler ud, der forudser AMOC’s snarlige kollaps og al landsens ulykker for os nordeuropæere, der bliver ramt af kulden. Det sker naturligvis – om end paradoksalt nok – som et resultat af den globale opvarmning, der igen er forårsaget af menneskenes forbrug af kul, olie og gas. For ganske nyligt kom nogle hollændere på banen med et nyt bidrag.

I omtalen i  Berlingske kan man læse følgende:

At dømme efter et nyt studie er det hverken voldsomme hedebølger eller ekstreme regnmængder, vi skal frygte i den nære fremtids Klimadanmark. I stedet er det kulde. Dybfryserkulde. De isnende forhold kan tilmed ankomme forbløffende hurtigt.… der er cirka 59 procent sandsynlighed for, at AMOC bryder sammen, allerede inden kalenderbladet vendes til 2050.

Kollapset indebærer store konsekvenser for Danmark. Berlingske skriver:

Hvorefter Danmark og det øvrige Nordeuropa befinder sig på en hastig glidebane mod et ganske andet og noget nær umenneskeligt klima.

Berlingske har kontaktet nogle relevante forskere, bl.a. professor Peter Ditlevsen, der stod bag en artikel i fjor, der forudså at AMOC måske allerede kunne kollapse til næste år. Stefan Rahmstorf fra PIK (Potsdam Institut für Klimafolgenforschung), der er meget fokuseret på de store havstrømme, udtaler, at han selv tidligere var i tvivl, men efter de seneste artikler på området er han overbevist om, at kollapset vil ske i dette århundrede med 50% sandsynlighed.

Peter Ditlevsen får lov til at fortælle, hvad vi kan vente os:

Det ville være ensbetydende med en gennemsnitstemperatur i januar herhjemme på minus 8,6 grader og et julimiddel på knap 12 grader.

 »Det er noget helt andet end et par oversvømmede biler på Lyngbyvejen – som vi så i søndags. Her ville konsekvenserne blive dramatiske og langvarige for hele samfundet,« forklarer professoren og tilføjer, at vi ville risikere at skulle vinke farvel til størsteparten af vores landbrug.

Man får efterhånden det indtryk, at d’herrer slet ikke plæderer for en grøn omstilling mere, kampen er tabt, løbet er kørt, om end det dog i forbifarten nævnes, at vi i hvert fald bør prøve at holde temperaturstigningen under de 2 grader.

Men hvad er det egentligt, der ligger bag alt det her?

Den nye hollandske artikel er hverken fagfællebedømt eller udkommet officielt, den er udsendt som en ”Beta-version” eller ”Preprint”. Det hastede åbenbart med at udkomme med de dårlige nyheder.

Artiklen er en fortsættelse af et tidligere arbejde, hvor forskerne kiggede på sammenhængen mellem saltbalancen i det sydlige Atlanterhav (ud for Sydafrikas kyst) og tegn på en reduceret hastighed af havstrømmene i AMOC. Det var et meget teoretisk studie, og umiddelbart kunne man fortolke det således, at der ikke ville ske noget med AMOC de første knap 2000 år. Sådan skulle det dog ikke forstås, men forskerne havde sat computeren til at regne på små skridt ad gangen, for at opnå det, de kaldte ”ligevægt” i hvert trin. Formålet var efter sigende at se, hvor hurtigt kollapset vil indtræffe, når det kommer.

Denne gang har de hollandske forskere så justeret på deres computermodeller, så de kigger på situationen lige her og nu. De fastholder, at netop saltbalancen i det sydlige Atlanterhav er den bedste indikation på AMOC’s tilstand, og herved når de frem til de opsigtsvækkende resultater:

Middeltidspunktet for AMOC’s kollaps er år 2050 og betragtes som et troværdigt resultat. Det tidligste år (dvs. 10% sandsynlighed) for kollapset er 2037 og det seneste (90% sandsynlighed) er 2064. Den gennemsnitlige sandsynlighed for et AMOC-kollaps før 2050 er 59% … ifølge [et modelbaseret datasæt]. Benyttes to andre datasæt fås hhv. 91 og 92 % sandsynlighed for kollaps inden 2050. Men disse to datasæt dækker en kortere årrække og er derfor lidt mindre pålidelige.

Forskningen er baseret på massiv anvendelse af computermodeller. Man har som udgangspunkt kun få målinger af AMOC, alle af nyere dato, og de viser ikke rigtigt nogen udvikling. Men på basis af disse data opstilles der kolossale computermodeller, der skal simulere hele AMOC i detaljer. Derefter er det en snild sag at lægge lidt menneskeskabt global opvarmning ind i programmet, og så kan man se, hvornår det går galt.

Sidste år var det førnævnte Ditlevsen, der forudså AMOC’s kollaps som resultat af en temperaturændring på en plet i det nordlige Atlanterhav. De havde opstillet en model, der viste sammenhængen mellem de to, og så kunne man bare skrue på temperaturen indtil AMOC væltede.

Det er imidlertid umuligt at få klimamodellerne til at simulere virkelighedens klima i alle detaljer, og de manglende elementer må indføres af forskerne. Modellerne er således forsynet med en lang række antagelser og værdier, som forskerne har lagt ind i dem for overhovedet at få dem til at fungere. Værdierne ændres trinvist, indtil modellerne ser ud til at give fornuftige resultater, f.eks. ved sammenligning med målte data tilbage i tiden. Men modellernes forudsigelser om fremtiden er nu ikke længere et resultat af de virkelige forhold i Verden, men snarere af summen af forskernes antagelser.

Flere af de mere traditionelt indstillede forskere har påpeget, at computermodelberegninger slet ikke kan anses for at være videnskab, da de reelt ikke bibringer os nogen holdbar ny viden.

Hvad angår AMOC, bliver det kun værre, idet forskerne får målingerne – f.eks. af havtemperaturen – fra de store internationale databaser, og her har man døjet med mange huller i serierne. Dem har man så fyldt op med værdier baseret på modelberegninger. Det har stor betydning for resultaterne, for Ditlevsens undersøgelse viser det sig således, at hvis man skifter til en anden temperatur-database, end den han brugte, får man helt andre årstal for AMOC’s kollaps.

Vi har således computermodel-beregninger, der er baseret på andre computermodel-tal og det er så fjernt fra virkeligheden, at vi må konkludere, at vi reelt ingenting ved om AMOC’s fremtid. Og vi ved slet ikke præcist, hvornår en ændring indtræffer, hertil er tallene alt for usikre.

Der er ikke megen tvivl om, at der skal mere end den forventede temperaturstigning på en grad eller to til at vælte AMOC. Den er et led i de helt fundamentale varmestrømninger på Jordkloden, hvor der er en gigantisk transport af energi fra Ækvator mod polerne – især mod nord gennem Atlanterhavet. Den transport styres af Solens varme og Jordens rotation og de stopper jo ikke lige med det første.

Golfstrømmen er vist ikke i akut fare…