En opsigtsvækkende analyse konkluderer, at nedlukningen i december var “en overreaktion”. Men nu møder analysen kritik fra en professor i virologi.
Af Claes Theilgaard, claes@indblik.dk
I en ny, opsigtsvækkende analyse konkluderer tænketanken Cepos, at nedlukningen i december sidste år ikke var årsag til faldet i coronasmitten.
– Da hovedparten af nedlukningen i december ligger efter at smittetallet toppede, kan den ikke have forårsaget faldet i smittetallet, skrives der bl.a. i analysen.
Med andre ord kan den socialdemokratiske regering ikke tage hele æren for at have bragt smittetallene ned.
I analysen, der er skrevet af Cepos’ specialkonsulent Jonas Herby, bliver nedlukningen endvidere kaldt “en overreaktion”.
Virolog: “Ikke videnskabeligt korrekt”
Men selvom analysen således når frem til opsigtsvækkende resultater, skal man dog være varsom med at tage alle analysens konklusioner for pålydende, lyder det fra professor i virologi Allan Randrup Thomsen i et interview med Indblik.
Adspurgt, om han kan nikke genkendende til nogle af analysens konklusioner efter at have læst den igennem, er svaret således et klart “nej”.
Allan Randrup Thomsen er stødt på Cepos’ analyser af coronahåndteringen før, og han mener, at de lider under flere mangler.
– Jeg føler lidt, at der er en forudindtaget konklusion, og at man så udlægger dataene, så det passer ind i ens hypotese. Det er det, jeg føler. Jeg ved selvfølgelig ikke, om det er foregået på den måde, og det tør jeg principielt ikke sige.
– Men der er f.eks. det faktum, at de ignorerer, at nedlukningerne starter den 9. december. Det er ikke videnskabeligt korrekt, siger han til Indblik.
Flere “klare metodologiske usikkerheder”
Allan Randrup Thomsen fortæller endvidere, at der er nogle “klare metodologiske usikkerheder” i den tilgang, som Cepos har i deres analyse af nedlukningen i december.
– Meget af Cepos’ konklusion er baseret på, at de fastsætter starttidspunktet, hvor smittekurven knækker, til omkring den 9. december 2020.
– Men hvis man kigger på de faktuelle data i figur 1 i deres analyse, hvor de enkelte “dots” er de reelle data dag for dag, skal man godt nok have is i maven for at se, hvornår kurven topper, siger Allan Randrup Thomsen og fortsætter:
– Der er en betydelig variation fra dag til dag. Om det er den 9., 10. eller 12. december, vil jeg ikke stå så meget på, som de gør i analysen.
– Her vil jeg sige, at Cepos’ overfortolker data. De bruger den udglattede kurve.
Allan Randrup Thomsen kalder det faktum, at Cepos regner med, at nedlukningerne først er gældende fra den 16. december for “et meget groft postulat”.
Her overser tænketanken nemlig, hele 30 kommuner, hvor smitten var særligt høj, allerede den 9. december blev lukket ned, siger han.
Analysen er præget af bagklogskabens lys
Ifølge Allan Randrup Thomsen er hele Cepos’ analyse præget af, at tænketanken har foretaget den i “bagklogskabens lys”.
Derfor siger tænketanken også, at man kan aflæse effekten af nedlukningen på smittekurven tidligere end de 14 dage, man normalt regner med.
– Men det kan de kun, fordi de sidder i bagklogskabens lys med alle data, siger Allan Randrup Thomsen og fortsætter:
– Sidder man og udfører den konkrete epidemihåndtering under nedlukningen og kigger på den enkelte dag, vil der være stor variation. Her ville det være noget risikabelt at reagere på en ændring i smittetallene efter blot 5 dage.
– Når vi ruller en nedlukning ud dag for dag, har vi ikke denne indsigt, som vi sidder med på den anden side af nedlukningen.
Virologiprofessoren medgiver dog, at man ikke kan sige noget helt generelt om, hvor lang tid, der skal gå, før man kan se effekten af en nedlukning.
– Det afhænger af, hvor kraftige indgreb, man foretager. Man kan ikke sige som generel regel – som Cepos gør – at man kan aflæse effekten direkte i smittetallene efter 5 dage.
– Med relativt milde restriktioner eller omvendt en begrænset åbning, vil der gå længere tid, før man kan se udslaget og være sikker på, at det ikke bare er en tilfældig variation, siger Allan Randrup Thomsen til Indblik.
Cepos: Han har ikke læst analysen ordentligt
Specialkonsulent Jonas Herby fra Cepos er langtfra enig i Allan Randrup Thomsens kritikpunkter, som han mener er fejlagtige.
Herby påpeger overfor Indblik, at det virker som om, at virologiprofessoren ikke har læst analysen ordentligt.
Bl.a. fremgår det af første side i analysen, at nedlukningerne starter den 9. december – og det er ellers et af Allan Randrup Thomsens primære kritikpunkter, at Cepos skulle have ignoreret dette.
Læs Cepos’ fulde modsvar til Allan Randrup Thomsen her.
Kunne du lide artiklen her?
Så bliv medlem af Indblik for kun 49 kroner om måneden, støt vores arbejde og få adgang til vores medlemsfordele. Vores medlemmer får bl.a. direkte adgang til at komme med idéer til historier.
