Tag en pullover på!

En tysk politiker, mangeårig minister og tidligere formand for CDU og præsident for Forbundsdagen, har foreslået at løse energikrisen ved at tage noget mere tøj på.
Hør artikel

Tag en pullover på. Sådan sagde den tyske politiker og mangeårig minister Wolfgang Schaüble fornylig. Det var hans kommentar til de tyske familier, som fryser og ikke kan betale varmeregningen. ”Dann zieht man halt einen Pullover an” (Die Welt 12/10 2022). Og så han tilføjede: måske to trøjer.

Det er vor tids ekko af den franske dronning Marie-Antoinettes udsagn om de sultende i Paris´ gader: hvis de ikke har brød, kan de da bare spise kager.

Man har indtryk af, at den politisk elite ikke har indset alvoren af, at befolkningerne i Vesteuropa kan risikere at fryse ret voldsomt i den kommende vinter. Vi kan håbe på en mild vinter, men bliver det hårde frostgrader, kommer det til at gå hårdt ud over mennesker, frostsprængte rør og skimmelsvamp i uopvarmede huse. Kan nogen sagsøges?

I vinteren 1978/79 var der voldsom snestorm i Syddanmark, og her på Lolland var der meterhøje snedriver og 10 graders frost i mange dage og sneen lå i mange uger, og ingen kunne komme frem og tilbage. Men ingen omkom og der blev kigget efter alle. Der blev banket på og tjekket ind hos ældre mennesker. Frivillige bragte varer ud. Det kan alle, der oplevede det, fortælle en spændende historie om. I præstegården her i Gloslunde delte forpagteren mælk ud fra de 10-12 Jerseykøer til alle med en spand, ja, de kom gående og på ski 5-6 km nede fra stranden for at få mælk.

Men nu til vinter, med blot den halve sne eller frost en uges tid, kan det gå meget værre. Også fordi det ikke kun er vejrets skyld, som dengang blev opfattet som skæbne uden politik. Og så er det nemmere at være solidarisk.

Men nu skyldes det politiske beslutninger, energipolitik, at kul og gas ikke kunne afvikles hurtigt nok, og at vind og sol alene skulle være fremtidige energikilder.

Ingen er uenig i den grønne omstilling, men hastigheden, kompromisløsheden og fanatismen kan diskuteres. Hvorfor ikke mere pragmatisme og prioritering? De ansvarlige politiske myndigheder, dvs. hele folketinget, kastede sig ud i et projekt, som ikke var gennemtænkt. Ikke kun i Danmark, men også i andre vesteuropæiske lande. Det kunne ikke blive grønt nok, hurtigt nok.

Tag en pullover på. Det er svaret på at have afviklet energiforsyningen til hjemmene.

Og den politiske elite har allerede brændemærket enhver kritik af den manglende varme. I Tyskland advarede indenrigsminister Nancy Faeser allerede i sommers om, at energipolitikken kunne udarte i radikale protester. ”I politik er der stigende bekymring for radikalisering i kølvandet på prisstigninger. Ifølge indenrigsminister Nancy Faeser bruger populister og ekstremister enhver krise til at sprede frygt, had og trusler. Sikkerhedsmyndighederne vil dog overvåge de ekstremistiske scener nøje” (”Faeser warnt vor radikalen Protesten wegen hoher Energiepreise”, Die Welt 18/7 2022)

Herhjemme følger Berlingskes chefredaktør Tom Jensen godt med, når han i sin overskrift i versaler advarer: ”Hold øje med energikrisepopulisterne. De kommer nu” (10/10 2022). Så nu er man populist, hvis man fryser. Nej, man må stadig gerne fryse, men hvis man offentligt klager sin nød over at hundefryse i det lille hjem, så er man ekstremist, og i Tyskland en sag for efterretningstjenesten. Bedst bliver det nok at finde et bræt at bide i, så tændernes klapren ikke tager sig ud som en protest og dermed en ekstremistisk gestus.

Men det bliver mere og mere klart, at den manglende energiforsyning skyldes en politisk forsømmelse og fejlvurdering af dimensioner. Minksagen er en petitesse i sammenligning hermed, ligesom rigsretssagen mod Støjberg var en mikroskopisk spidsmus i forhold til alle minks aflivelse.

Men hvad der er kontroversielt, bestemmes af om der er politisk opposition. Politikerne er fælles om den fatale energipolitik, de har med omhu som Brutus’  kumpaner dolket Cæsar, og ingen sagde imod. Og befolkningen er sat skakmat som systemfjender, der skal overvåges.

Man kunne have lyttet til USA, som i årevis havde advaret om at gøre sig afhængige af russisk gas. Men nej, vesteuropæerne med mutter Merkel i spidsen vidste bedre.

Man kunne have vedholdt og udviklet gasproduktionen, der er ret meget gas i Europa, men nej, det kunne skade miljøet.

Man kunne have satset på atomkraftværker, men nej, de er farlige. Men flere er døde af at køre i bil med en Kennedy end af atomkraft i USA, som en amerikansk kommentator engang skrev.

Nu går selv profeten Greta Thunberg, energiens Jeanne d’Arc, ind for atomkraft.

I dag bliver det mere og mere barokt at tænke sig, at partiet De Grønne i Tyskland blev dannet i 1980erne på at være imod atomkraft. Det var deres mærkesag. Der var kæmpedemonstrationer, blokeringer og menneskekæder i Vesttyskland imod atomkraft. Den vilde dæmonisering af en pragmatisk mulighed i et moderne samfunds energiforsyning er den virkelige skandale. Dengang var der ægte ekstremister og voldsparate til for at forhindre atomkraft. I dag sidder efterfølgerne fra dengang, partiet De Grønne, i regeringen og bestemmer politikken. Og de fleste i partiet er stadig lige rigide i deres totale afvisning af blot at opretholde eksisterende atomkraftværker.

Men vi er lige så bindegale i Danmark. Som følge af den såkaldt grønne omstilling er der heller ikke blevet investeret mere i forskning i udnyttelse af atomkraft i Danmark, det skal end ikke overvejes, ikke videnskabeligt undersøges, ingen rettidig omhu. Kun fanatisk omstilling. Vi dyrker solen og vinden som vore forfædre, dengang de ofrede mennesker.

Også forskning i gas og olie-udvinding er selvfølgelig for længst bandlyst. En pull-over kan klare det.

Jeg må også bide i egen arm. Jeg har tidligere ikke interesseret mig for energipolitik, fordi jeg troede, at den politiske, administrative og forskningsmæssige elite havde styr på, hvad de gjorde. At det nok passede alt sammen. Her på Lolland med mange vindmøller trods en del lokale protester har jeg altid syntes, det var fint med vindmøller. Også solceller.

Men nu står vindmølleparkerne som symboler på religiøs forblindelse og massiv indoktrinering. Og en politikerklasse som har ført befolkningen bag lyset. Den såkaldt grønne omstilling viser sig nu at være omstilling i blinde.

KAN DU LIDE, HVAD DU LÆSER?

Det koster penge at lave kritisk journalistik. Som medlem er du med til at sikre, at vi på Indblik kan gøre det, vi er bedst til: At lave journalistik og skabe debat, der udfordrer konsensus i det øvrige mediebillede og i dansk politik.

Se hvad vores læsere mener
Tema: Bøger til ferien
[adning id="17957"]

Fik du læst?