Verdens geopolitiske tyngdepunkter er under forandring, og dette mærkes tydeligt i både Arktis, Norden (inklusive Baltikum) og i EU. Klimaforandringer åbner nye sejlruter og adgang til ressourcer i Arktis, samtidig med at stormagtsrivalisering skærpes. I Norden har Ruslands invasion af Ukraine i 2022 dramatisk ændret sikkerhedssituationen.
Da Donald Trump i 2016 lovede at “dræne sumpen”, var det med et løfte om, at bekæmpe korruption, elitens magtmisbrug og det politiske establishment. I 2025 står vi med en præsident, der ikke blot har undladt at dræne sumpen, men lige nu også er kommet i centrum.
Modviljen imod spredning af magnetiske flares fra fly, for at kontrollere vejret, blev aktualiseret, da festlighederne 4. juli blev vendt til sorg og gru.
En række republikanske stater har for flere måneder siden bedt præsidenten om tilladelse til at indføre forbud imod vejrkontrol og klimastyring, som menes at være totalt ureguleret. Trump er lydhør.
Men Israel har konkluderet, at dele af Irans lager af 60 % beriget uran – tæt på våbenkvalitet – overlevede de fælles israelske og amerikanske luftangreb i juni.
Debatten i Tyskland om udnævnelse af en ny dommer til den tyske højesteret, forfatningsdomstolen i Karlsruhe, har skabt debat, men viser tydeligt, hvordan Tysklands borgerlighed har kapituleret totalt. En CDU-ledet regering skyder sig selv i foden ved at ville udnævne en aktivistisk dommer.
Hvis klimavidenskaben var en velfungerende gren af forskningen, snarere end et præsteskab, så ville en artikel som denne medføre en drastisk kursændring. Den ville så tvivl om den forsimplede sammenhæng mellem CO2 og opvarmningen, styre fokus over på skydannelsen, samspillet mellem hav, atmosfære og varmetransporterne.
En af dem, der blev vakt og rystet af bogen og Rothbards forfatterskab, var en argentinske økonomi-professor Javier Milei, og det ændrede både hans akademiske syn på økonomi, men tændte også en politisk karriere, som katapulterede ham til præsident i Argentina. Uden Rothbard, ingen Milei.
Siden shahens fald og Khomeinis magtovertagelse i 1979, har der været erklæret fjendskab mellem Washington og Teheran. I præstestyrets verdensbillede er USA den Store satan og Israel den Lille satan. Iran har gennem årtier opbygget og støttet militante grupper – Houthierne i Yemen, Hizbollah i Libanon og Hamas i Gaza – for at føre en vedvarende proxy-krig mod Israel.
Når man læser skrifter af folk, der er bekymrede over klimaet eller miljøet, går der sjældent lang tid, før man støder på begrebet Planetære Grænser. Grundtanken er, at vores klode har begrænsede ressourcer og begrænsede muligheder for at opretholde naturen under presset fra menneskeheden. Når en Planetær Grænse er overskredet, betyder det, at menneskeheden er gået for vidt, og at vi snarest må gøre noget ved det.
Moderaterne er født med idéen om hemmelige donationer. Her er ikke tale om diskretion, her er tale om en mørklagt struktur, hvor sponsorerne ikke engang må tilskrives i mails, simpelthen fordi hemmelighed er en forudsætning. Hele denne struktur er etableret, før Heimburger overtager ansvaret for indsamlingsarbejdet. Mødet mellem penge og politik har altid været betændt, og den manglende transparens bidrager til en masse kritik.
Efter højesterets-dommen 27. juni, har domstolene i praksis ikke længere mulighed for at stoppe Trump`s dekreter. Det betyder samtidig at Midtvejsvalgets betydning i 2026 er meget lille, fordi Trump kan køre uden om Kongressen. Chuck Schumer udtaler, at Højesterets kendelse er et “et skridt i retning af autoritært styre”. Tre højesteretsdommere giver ham ret.
Skal Israel bare dø i skønhed på grund af International lov? Det spørger israelere sig selv om, når den vestlige verdens folkeretseksperter fordømmer Israels angreb på Iran som brud på international lov.
I virkeligheden burde Vestens frygtsomme og feje ledere slutte massivt op om USA’s modige og retfærdige aktion, der nu er begyndelsen til enden på et sadistisk diktatur, der har forpestet iranernes liv i mere en 45 år og spredt død og ødelæggelse i hele Mellemøsten.
Folkemødet i Allinge udgjorde startskuddene på både kommunalvalgkampen og Danmarks EU-formandskab. I år sker det i en tid, hvor Danmark er mere centralt placeret end nogensinde. Der er to temaer som er aktuelle og ét som lige pludselig ikke fylder – men som hurtigt kan vækkes.
Udvalget af svarpersoner er måske lidt problematisk. De er, ligesom de to forfattere, alle akademikere og primært fra den humanistiske eller samfundsvidenskabelige side. Journalister, cand.mag.-er, en jurist, et par biologer og en enkelt arkitekt. Man leder forgæves efter folk med teknisk baggrund.
Man opfandt fx noget særligt solcellefolie til at sætte på vinduerne, så alle huse nu er selvforsynende med strøm. Der er ikke længere noget, der hedder energiknaphed.
Alle andre atommagter bruger deres nukleare arsenal som afskrækkelse. Iran agter at anvende sin kommende atombevæbning til udslettelsen af Israel, således som ayatollah Khomeini forpligtede den nye islamiske republik i 1979.
Folkemødet i Allinge er mere end en folkelig festival. Her gives anledning til at vurdere Danmarks demokratiske formkurve. Jeg har den glæde at være Indbliks øjne og ører i Allinge. Her er lidt åndelig føde fra klippeøen i solskin.
Den unge kvindes ben sad uhjælpelig fast i skiftesporet – hun var ulykkelig.
“I må for Guds skyld ikke ringe efter hjælp, jeg er studerende og har et barn. En ambulanceredning kan let udløse en regning på 15.000 $, det vil vi aldrig kunne betale – så er det trods alt bedre at få kørt benet af”
Indblik.dk er et digitalt medie. Vi stiller de spørgsmål, som andre glemmer at stille. Vores mission er at udfordre de vedtagne sandheder og give modspil til den konsensus, der præger dansk politik og det etablerede danske mediebillede. Vi sætter borgernes frihed først og er drevet af en tro på det produktive Danmark, der får hjulene til at køre rundt.
Kontakt
Information
Nyhedsbrev
Tilmeld dig Indblik.dks nyhedsbrev og få dagens vigtigste nyheder leveret direkte i din indbakke.
Copyright @ 2023 Indblik.dk
