Medierne fortæller, at 2024 forventes at blive det varmeste år nogensinde her på Jorden. Den slags historier kommer der mange af lige p.t., i takt med at de store institutioner udsender skræmmende rapporter om klimaet på samlebånd. Det gør de hvert år, som optakt til det næste COP-møde om klimaet, der jo netop er igang.
Klimaprofessor Sebastian Mernild udtaler: »Det er virkelig vanskeligt at sætte et tidspunkt på et muligt kollaps. Der er usikkerhed på projektionerne fra 2050 til for eksempel 2300. Men når jeg skriver under, er det ud fra et ønske om at skabe mere tydelighed om en potentielt meget alvorlig situation.«
Optimalt skal vi kunne dække vores eget behov for energi i en spidsbelastning, og eksportere til særlig det tyske marked, som aktuelt har behov for el og brint til tungindustrien og den petrokemiske industri, og tungtransporten, entreprenørbranchen og personbilerne, skibene, flyene og varmesektoren.
I dag fremstiller man brint ud fra naturgas eller kul, og den vil typisk være 4-8 gange billigere end den ”grønne” brint fremstillet ved elektrolyse. Til opvarmning vil det være endnu billigere f.eks. at bruge naturgas direkte. Derfor er der problemer med drømmene om en brint-fremtid her i Europa…
Det centrale Europa blev i september ramt af voldsomt regnvejr, der medførte store oversvømmelser i Polen, Tjekkiet, Slovakiet og Østrig, m.fl. Mindst 27 mennesker omkom og de materielle skader var meget store. Bygninger og broer blev ødelagt og elforsyningen blev afbrudt mange steder.
I september og oktober blev Florida ramt af to kraftige orkaner, ”Helene” og ”Milton”, der begge anrettede store skader og kostede mange menneskeliv tilsammen. I medierne kunne man straks se hændelserne kædet sammen med den menneskeskabte globale opvarmning. Således DR.dk. (om Helene:) ”Forskere slår fast: Klimaforandringer gjorde dødbringende orkan i USA langt værre”, eller: ”Orkanen Milton blev kraftigere og gav mere regn på grund af klimaforandringer”.
Vores samfund er i konstant udvikling – flere goder til flere mennesker. Internettet var et kæmpe fremskridt og det har selvfølgelig kostet megen energi at få snart sagt alle koblet på nettet og forsynet enhver med en mobiltelefon. Nu kommer der en større udrulning af kunstig intelligens på snart sagt ethvert niveau – det koster også energi. Og så er der grøn omstilling. Mens beslutningstagere i Europa nøler, har giganterne besluttet at udvikle atomkraften. Det må nævnes at Novo-fonden har samme dagsorden…
På Energinets hjemmeside kan man finde en guldgrube af data om produktionen af elektricitet i Danmark. Bidragene fra de enkelte kilder, sol, landvind, havvind, kraftværker, import og eksport kan findes time for time mange år tilbage i tiden. Man kan også finde masser af data for den efterhånden uhyggeligt komplicerede udveksling af strøm med resten af Norden, gennem Nord Pool og landene sydpå gennem EPEX-samarbejdet. Det interessante ved udviklingen er, at prisstigningen indtræffer før Ruslands invasion i Ukraine, som ellers altid får skylden for balladen på energimarkedet.
Forskerne ville gerne have noget menneskeskabt-global-opvarmning ind i deres historie – ellers kunne de næppe få deres artikel offentliggjort. Det gjorde de så ved at klistre nogle (satellit-)målte temperaturer sammen med noget andet materiale. Den slags er absolut fyfy! Men – den type manipulation er der masser af journalister, som ukritisk vil tage imod med kys-hånd. Det er misinformation af befolkningen og er svæt at gendrive.
En ny artikel konkluderer at CO2 ikke er ansvarlig for klimaændringer, men det er nok for vidtløftig en slutning. Skrivet er dog interessant alligevel, fordi det er et stykke seriøst arbejde og enhver videnskab udvikles igennem debat og ikke igennem dogmatik.
Der blev udbudt yderligere 6 GW til havvinds-projekter, men her var der ingen, der afgav et bud. Udbudsrunden for havvind var derfor ikke den succes, som regeringen gerne vil gøre den til. De to bydere på “helt nye” projekter bygger ved siden af deres eksisterende parker og sparer derved en masse etableringsomkostninger til forbindelser m.v. Reelt er der 3,4 GW ny kapacitet – resten er allerede aftalte projekter, der bare har fået en prisforhøjelse.
Kinas kulværker havde en større stigning i elproduktionen fra 2022 til 2023 end sol og vind. I 2022 blev der således givet tilladelse til 106 gigawatt (GW) nye kulkraftværker og for 50 GW’s vedkommende var man i gang med byggeriet 1. januar 2023. Yderligere 60 GW fik byggestart i løbet af 2023. Andelen af el produceret med kul ser ikke ud til at ændre sig lige med det samme.
Hvorfor er havet ikke steget i Vendsyssel, når eksperter fortæller, at isen afsmelter ved polerne?
På en måde er elbilerne en vej til at undgå afhængighed af islamister i OPEC og Zaren i Kreml. Spørgsmålet er bare, om den uafhængighed bringer os i armene på Marxisterne i Beijing. Det kan nemlig ikke bare løses med nye batterier, og det er klart, at Kina er ude på at sætte sig tungt på verdens produktion af elkøretøjer – uanset mærke.
For nyligt var der et bemærkelsesværdigt eksempel på, hvordan medierne nu til dags behandler spørgsmålet om klimaet. Det var en artikel i et førende dagblad, og i indledningen skal vi først have at vide, hvorfor sagen er vigtig:
“For hver eneste tiendedel af en grad, som de globale gennemsnitstemperaturer stiger, kommer yderligere nogle millioner mennesker til at opleve ulidelige hedebølger eller tørke, som gør det umuligt at dyrke jorden. Andre millioner bliver ramt af ekstrem nedbør, stormflod og oversvømmelse.”
Foreningen Klimarealisme viste i går filmen “Climate – The – Movie” i en stor biograf. Filmen gennemgår alle sider i klima-sagen igennem interview med højt respekterede videnskabsfolk som astrofysikere og lignende. Hvorfor taler man om “Tipping points” nu? Fordi vi nu har vi nået 1,5 grads global temperaturstigning og der skete ingenting. Men pludselig – som ved et trylleslag – går det helt galt.
Se filmen – link er vedlagt – det er altid godt at se ting fra flere sider!
Klimaforandringerne siges bl.a. at ville medføre et kraftigt stigende havniveau, og det vil bringe mange kystbyer i akut fare for at blive oversvømmet. København er en af de byer – f.eks. ligger hele Amager således ganske lavt, med lufthavn og det hele. Det centrale København er også truet, ligesom nabokommunen Hvidovre.
De høje energipriser har fået alvorlige konsekvenser for den tyske industri. Elektriciteten er 3-4 gange dyrere end hos konkurrerende virksomheder f.eks. i USA eller i Kina. Hertil kommer, at også naturgaspriserne i Tyskland er steget meget. I stedet for den billige import fra Rusland, får man nu leverancer med skib af flydende naturgas. Tyskland har selv gasforekomster i undergrunden, men de må af hensyn til klimaet og miljøet ikke udnyttes…
Klimafolkemødet i Middalfart var spændende oplæg, workshops, boder og inspirerende foredrag, udstillinger, 400 debatter, workshops, kulturevents, svampe-sandwich og pædagogiske spil undervejs. Et kalejdoskopisk arrangement, hvor vi kan være enige eller uenige på demokratisk vis. Og så var der dragen…
Solenergi vil udgøre den største investering indenfor alternativ energi i 2024.
Men hvor klogt er det, at satse på en energiform, der ligegyldigt hvor man er i verden, ikke fungerer om natten?
Og hvor meget helhed er der i en energiform, som fylder godt i det landskab man vil gøre til vild natur?
Skønheden i en solenergipark taler vi ikke om…
Blandt de mange voldsomme effekter af den amerikanske toldmur, er det de stadig flere kinesisk-producerede Teslaer – som gen-eksporteres til Europa – der nu kræves revurderet. Begrundelsen er, at Tesla ikke kan komme af med bilerne fra de kinesiske fabrikker i Europa, så de må til USA.
Tænketanken Kraka Economics er barslet med en rapport om projektet vedr. Energiø Bornholm. I rapportens undertitel kan man læse, at energiøen er ”En økonomisk katastrofe i slowmotion”. Kraka konkluderer således, at energiøen er en rigtig dårlig idé og det af flere forskellige grunde. Projektet er endnu ikke vedtaget, men f.eks. Energinet er allerede i gang med at bestille dele til de elektriske forbindelser.
Begrebet ”netto-nul”, hvor vi slet ikke udleder nogen drivhusgasser, er intuitivt let at forstå og har derfor kunne sælges rent politisk. Det er bemærkelsesværdigt, at så få mennesker i klimakredse har undladt at tænke lidt dybere over tingene her.
Landbrugets husdyrproduktion skal beskæres med op til 80 procent, og befolkningen skal tvinges til at spise en meget mere plantebaseret kost. Vi skal også bo i mindre boliger, køre mindre i bil og indskrænke flyvningen. Danmarks areal skal opdeles omhyggeligt i områder dedikeret til planteavl, energi-afgrøder og skov til opsamling af CO2.
Vi mangler talenter til ovenstående emner – og kun dem! Vinklingen skal være engageret, kritisk, indsigtsfuld og nogle gange på et bagtæppe af politik. Hovedsageligt dansk politik, men lejlighedsvist også international.
Du interesserer dig for grøn omstilling – inklusive A-kraft – og du kan perspektivere, Du må også gerne kunne regne og vurdere en videnskabelig artikel. Du kan være et ungt talent under uddannelse og du kan også være en talentfuld pensionist – og alt ind imellem.
Vi tror der er klimaforandringer – men vi tror ikke på hvad-som-helst. En ting er sikkert: Vi er hvor vi er udviklingsmæssigt, fordi vi har haft adgang til rigelig energi. Og vi får brug for mere energi fremadrettet!
Skriv et kort C.V. Lidt om dig selv og send det til redaktion@indblik.dk
Efterhånden har der bredt sig en erkendelse af, at solceller og vindmøller ikke giver nogen stabil elforsyning. De kan ikke styres – ud over at man kan lukke for dem – og resultatet er, f.eks. her i Danmark, at de nogle gange leverer meget mere strøm, end vi skal bruge, og andre gange alt for lidt. Så vi står skiftevis med et overskud og et underskud af strøm. Nu skrives meget om et kæmpebatteri på Bornholm, men skal det give mening i hele landet, kommer vi til at bruge flere penge end Danmark tjener…
“Forskningen” viser, at vi nok vil få polarklima her inden 2050 – men det er teoretisk bungy jump!
I flere medier cirkulerer der nu historier om det seneste forskningsresultat vedr. Golfstrømmen, eller AMOC, som er det officielle navn for den store havstrøm, der fører varmt vand sydfra op igennem Atlanterhavet til Nordeuropa, og bl.a. sikrer, at vi her i Skandinavien har et behageligt klima, både sommer og vinter.
For kort tid siden blev der igen blæst i dommedagstrompeterne. Den europæiske klimatjeneste Copernicus meddelte, at d. 21. juli var den varmeste dag på Jorden nogensinde! Den globale temperatur var nået op på hele 17,09 grader, hvilket var over rekorden fra i fjor på 17,08 grader. Men det bygger på computerantagelser – man kan ikke måle med den præcision!
Mens Roger Pielke ikke mener, at der er overlagte motiver bag IPCC’s strategi, så tror jeg, at det er tilfældet. IPCC ved udmærket godt, at så længe der benyttes klimamodeller, der giver klimaforandringer i ekstremt omfang, så er der kun få mennesker, der vil sætte spørgsmålstegn ved de forudsætninger, der indgik i beregningerne.
Regeringen og de danske politikere holder stålsat fast i, at Danmark skal nå sine klimamål, hvor vi i 2030 skal have reduceret CO2-udledningerne med 70% i forhold til, hvad der blev sluppet ud i 1990. Med de seneste politiske vedtagelser og resultatet af trepartsforhandlingen om landbruget ser det ud til, at målet kan nås. Derved cementerer Danmark sin status som ”foregangsland” og tesen er vel, at resten af Verden herefter vil følge i vores fodspor, og dermed er planeten ”reddet” fra ”klimakatastrofen”.
Atomkraft har længe været en af de mest kontroversielle energikilder på grund af de potentielle risici forbundet med strålingsudslip og radioaktivt affald. Imidlertid har nyere teknologiske fremskridt og forskning indenfor højenergifysik åbnet nye muligheder for en sikrere og mere bæredygtig udnyttelse af atomkraft. Thorium-baserede reaktorer, især de kompakte designs udviklet af virksomheder som Copenhagen Atomics er en del af denne revolution.
Med den poetiske titel ”Aftale om et Grønt Danmark” er de navnkundige trepartsforhandlinger nået frem til et resultat, der for nogle dage siden blev udsendt af økonomiministeriet. Aftalen er indgået mellem regeringen, Landbrug & Fødevarer, Danmarks Naturfredningsforening, Fødevareforbundet NNF, Dansk Metal, Dansk Industri og Kommunernes Landsforening.
Klimarådet har travlt med alle aspekter af klimasagen. Der følges ihærdigt op på de lokale klimamål og opfyldelsen af dem. Danmark ser ud til at nå målet for 2025 for reduktionen af CO2-udledninger, men det er i betydeligt omfang snyd. Dels har vi vores store import og forbrug af biomasse, der ikke tæller med i regnskabet, dels importerer vi en meget stor del af de varer og ting, som vi bruger i dagligdagen.
Diesel og benzinbiler går frem på det store tyske marked. Biler på el er i tilbagegang. Tyske mærker dominerer og Toyota er i fremgang. Udviklingen er stik imod, hvad EU-toppen har af planer for Unionens bilpark, hvor konventionelle biler bliver forbudte at sælge om godt 10 år.
Vi har her et godt eksempel på, hvordan klimavidenskaben drives af tro, fremfor ægte videnskabelig nysgerrighed. Her er der tale om, at forskerne i forvejen er overbevist om – og frygter – den ”farlige” globale opvarmning, og så sætter de sig for at nå frem til resultater, der kan hjælpe til at bibringe offentligheden og politikerne den samme frygt.
Matematikeren Steve McIntyre kalder slet og ret artiklen for svindel!
Ideen om, at den grønne omstilling i sig selv vil give masser af beskæftigelse og økonomisk fremgang, har for længst vist sig at være helt forkert. Hvis ikke regeringerne skifter fokus, væk fra verdensfjerne klimamål og over til et mere realistisk syn på erhvervslivet og samfundsøkonomien, ender det helt galt.
Det er efterhånden kun de mest hårdnakkede – og uvidende – klima-alarmister – der helt benægter, at det stigende indhold af CO2 i atmosfæren har haft en gavnlig effekt på plantevæksten her på Jorden. Høstudbytterne er generelt blevet større, og NASA har målt en tilvækst i dækningen med blade i mange egne på kloden. Naturen er blevet mere frodig.
Morten Messerschmidt savner hensyn til bæredygtig erhvervsudvikling, dansk konkurrencekraft, sammenhængskraft og påpeger, at i den klimaaftale man indgik, måtte man ikke bare flytte drivhusgasudledningen uden for Danmarks grænser. Landbrugs-aftalen tager ikke disse hensyn, og derfor vil DF muligvis melde sig ud af Klimaaftalen fra 2019. Q/A til Morten…
Det er om vinteren, at vi her i Danmark generelt bruger meget strøm, til lys og varme osv. men den får vi altså ikke fra solcellerne. Alligevel vil Danmark beklæde god landbrugsjord med skrå plader. Når solenergi så giver sit højeste bidrag, er der også el-rigelighed andre steder, og ingen vil aftale stømmen.
Her kan man både se varmen i Romertiden og især i Middelalderen, mens Den Lille Istid udmærker sig ved lave temperaturer. Man ser en meget fin overensstemmelse mellem proxyerne og de målte temperaturer. Ved de målte temperaturer kan man også se, at det var lige så varmt i 1930-erne som det er i dag…
Energistyrelsen har netop udsendt en ny udgave af sine analyseforudsætninger til Energinet. Det er en kort rapport, der oplister den udvikling indenfor energiforsyningen, som Energistyrelsen
Der er ikke noget videnskabeligt belæg i forskningen: Alle ædruelige statistikker påpeger, at der ikke er tale om stigninger i hyppigheden eller voldsomheden af storme, oversvømmelser, tørke osv. Her har medierne en ufatteligt kort hukommelse?
Rapporter om samme emne, men WMO’s er voldsomt politiseret og derfor af begrænset værdi som reel information.
Klimarådet lægger ikke skjul på, at når man i klimaets navn vil pålægge landbruget afgifter, så er formålet primært at få nogle landmænd til at gå fallit og dermed få nedbragt produktionen af fødevarer. Det samme gør sig gældende med industrien, der også ifølge Rådet bør pålægges store CO2-afgifter, der så igen skal medføre en reduktion i produktionen.
Den Vestlige Verden er gået foran med grøn omstilling, og det kan man se ved, at CO2-udledningerne efter et toppunkt i 2007 nu er tilbage på niveauet fra 1973.
Klimarådet indleder rapporten med at forsøge på at overbevise læseren om, at klimakrisen er over os allerede nu, i form af storm, ekstrem regn og oversvømmelser (”af villaveje”, som der står). Det er jo blevet en meget populær argumentation for at styrke opbakningen til ambitiøse klimamål og få gennemført en grøn omstilling. Imidlertid viser al ædruelig statistik, at forekomsten af ekstremvejr globalt ikke er stigende. Læser man i FN’s Klimapanel, IPCC’s seneste videnskabelige rapport (AR6-WGI), står det netop også anført, at forekomsten af ekstremvejr ikke er blevet hyppigere i nyere tid!
“Vi har simpelthen ikke målinger af havstrømme, der er i lange nok tidsserier til, at man kan lave den her type studier”. *
Klimaforsker Steffen Malskær Olsen med speciale i havstrømme ved Nationalt Center for Klimaforskning under DMI påpeger, at de data de to forskere på Niels Bohr Instituttet fremlægger er flot matematik, men ikke er målinger af havstrømme. Det er en indikator – en proxy – der er forbundet med en masse usikkerheder.
Omkring 2020 var der megen fokus på planerne om at bygge energiøer, hvor man skulle samle strømmen fra vindmøller på havet. Der var tale om en energiø i Nordsøen og en på Bornholm. De blev så mere eller mindre aflyst i fjor, da omkostningerne skønnedes at blive alt for store. Nu spøger øerne, som Den Flyvende Hollænder, imidlertid igen.
Lavbundsjord og CO2-kvoter kan blive en sprængfarlig blanding i klimadebatten i starten af 2024. Men selve fundamentet for regeringens 2030-mål for klimaet vakler også. I værste fald er EU’s klimapolitik i færd med at trække Danmark på afveje. I CEPOS er de enige: “Det er dyrt samfundsøkonomisk og med meget lille effekt.”
2023 blev på mange måder et bemærkelsesværdigt år, hvis man kigger på klimaet og den grønne omstilling. Umiddelbart virker det som om, at troen på ”klimakrisen” er større end nogen sinde før.
Hvis man kan få sig til at kalde aftalen for ’historisk’, må man have drukket af natpotten. Kina, USA og Indien kan uden problemer tilslutte sig opfordringen om ’transition away’ fra olie, kul og gas, netop fordi der ikke er tale om forpligtelser eller obligatoriske tidsrammer.
Indblik.dk er et digitalt medie. Vi stiller de spørgsmål, som andre glemmer at stille. Vores mission er at udfordre de vedtagne sandheder og give modspil til den konsensus, der præger dansk politik og det etablerede danske mediebillede. Vi sætter borgernes frihed først og er drevet af en tro på det produktive Danmark, der får hjulene til at køre rundt.
Kontakt
Information
Nyhedsbrev
Tilmeld dig Indblik.dks nyhedsbrev og få dagens vigtigste nyheder leveret direkte i din indbakke.
Copyright @ 2023 Indblik.dk
