Medierne fortæller, at 2024 forventes at blive det varmeste år nogensinde her på Jorden. Den slags historier kommer der mange af lige p.t., i takt med at de store institutioner udsender skræmmende rapporter om klimaet på samlebånd. Det gør de hvert år, som optakt til det næste COP-møde om klimaet, der jo netop er igang.
Klimaprofessor Sebastian Mernild udtaler: »Det er virkelig vanskeligt at sætte et tidspunkt på et muligt kollaps. Der er usikkerhed på projektionerne fra 2050 til for eksempel 2300. Men når jeg skriver under, er det ud fra et ønske om at skabe mere tydelighed om en potentielt meget alvorlig situation.«
I dag fremstiller man brint ud fra naturgas eller kul, og den vil typisk være 4-8 gange billigere end den ”grønne” brint fremstillet ved elektrolyse. Til opvarmning vil det være endnu billigere f.eks. at bruge naturgas direkte. Derfor er der problemer med drømmene om en brint-fremtid her i Europa…
Det centrale Europa blev i september ramt af voldsomt regnvejr, der medførte store oversvømmelser i Polen, Tjekkiet, Slovakiet og Østrig, m.fl. Mindst 27 mennesker omkom og de materielle skader var meget store. Bygninger og broer blev ødelagt og elforsyningen blev afbrudt mange steder.
I september og oktober blev Florida ramt af to kraftige orkaner, ”Helene” og ”Milton”, der begge anrettede store skader og kostede mange menneskeliv tilsammen. I medierne kunne man straks se hændelserne kædet sammen med den menneskeskabte globale opvarmning. Således DR.dk. (om Helene:) ”Forskere slår fast: Klimaforandringer gjorde dødbringende orkan i USA langt værre”, eller: ”Orkanen Milton blev kraftigere og gav mere regn på grund af klimaforandringer”.
På Energinets hjemmeside kan man finde en guldgrube af data om produktionen af elektricitet i Danmark. Bidragene fra de enkelte kilder, sol, landvind, havvind, kraftværker, import og eksport kan findes time for time mange år tilbage i tiden. Man kan også finde masser af data for den efterhånden uhyggeligt komplicerede udveksling af strøm med resten af Norden, gennem Nord Pool og landene sydpå gennem EPEX-samarbejdet. Det interessante ved udviklingen er, at prisstigningen indtræffer før Ruslands invasion i Ukraine, som ellers altid får skylden for balladen på energimarkedet.
Denne anmelder sidder tilbage med nogen usikkerhed mht. bogens budskab. Dens gennemgang af de fossile brændstoffers rolle virker ufuldstændig, og den sandsynliggør på ingen måde, at vi ville kunne leve uden dem, f.eks. ved at købe mindre tøj, færre møbler, gå over til ugentlige bade og droppe ”21 graders kulturen”.
Forskerne ville gerne have noget menneskeskabt-global-opvarmning ind i deres historie – ellers kunne de næppe få deres artikel offentliggjort. Det gjorde de så ved at klistre nogle (satellit-)målte temperaturer sammen med noget andet materiale. Den slags er absolut fyfy! Men – den type manipulation er der masser af journalister, som ukritisk vil tage imod med kys-hånd. Det er misinformation af befolkningen og er svæt at gendrive.
En ny artikel konkluderer at CO2 ikke er ansvarlig for klimaændringer, men det er nok for vidtløftig en slutning. Skrivet er dog interessant alligevel, fordi det er et stykke seriøst arbejde og enhver videnskab udvikles igennem debat og ikke igennem dogmatik.
Der blev udbudt yderligere 6 GW til havvinds-projekter, men her var der ingen, der afgav et bud. Udbudsrunden for havvind var derfor ikke den succes, som regeringen gerne vil gøre den til. De to bydere på “helt nye” projekter bygger ved siden af deres eksisterende parker og sparer derved en masse etableringsomkostninger til forbindelser m.v. Reelt er der 3,4 GW ny kapacitet – resten er allerede aftalte projekter, der bare har fået en prisforhøjelse.
Kinas kulværker havde en større stigning i elproduktionen fra 2022 til 2023 end sol og vind. I 2022 blev der således givet tilladelse til 106 gigawatt (GW) nye kulkraftværker og for 50 GW’s vedkommende var man i gang med byggeriet 1. januar 2023. Yderligere 60 GW fik byggestart i løbet af 2023. Andelen af el produceret med kul ser ikke ud til at ændre sig lige med det samme.
Hvorfor er havet ikke steget i Vendsyssel, når eksperter fortæller, at isen afsmelter ved polerne?
For nyligt var der et bemærkelsesværdigt eksempel på, hvordan medierne nu til dags behandler spørgsmålet om klimaet. Det var en artikel i et førende dagblad, og i indledningen skal vi først have at vide, hvorfor sagen er vigtig:
“For hver eneste tiendedel af en grad, som de globale gennemsnitstemperaturer stiger, kommer yderligere nogle millioner mennesker til at opleve ulidelige hedebølger eller tørke, som gør det umuligt at dyrke jorden. Andre millioner bliver ramt af ekstrem nedbør, stormflod og oversvømmelse.”
Klimaforandringerne siges bl.a. at ville medføre et kraftigt stigende havniveau, og det vil bringe mange kystbyer i akut fare for at blive oversvømmet. København er en af de byer – f.eks. ligger hele Amager således ganske lavt, med lufthavn og det hele. Det centrale København er også truet, ligesom nabokommunen Hvidovre.
De høje energipriser har fået alvorlige konsekvenser for den tyske industri. Elektriciteten er 3-4 gange dyrere end hos konkurrerende virksomheder f.eks. i USA eller i Kina. Hertil kommer, at også naturgaspriserne i Tyskland er steget meget. I stedet for den billige import fra Rusland, får man nu leverancer med skib af flydende naturgas. Tyskland har selv gasforekomster i undergrunden, men de må af hensyn til klimaet og miljøet ikke udnyttes…
Tænketanken Kraka Economics er barslet med en rapport om projektet vedr. Energiø Bornholm. I rapportens undertitel kan man læse, at energiøen er ”En økonomisk katastrofe i slowmotion”. Kraka konkluderer således, at energiøen er en rigtig dårlig idé og det af flere forskellige grunde. Projektet er endnu ikke vedtaget, men f.eks. Energinet er allerede i gang med at bestille dele til de elektriske forbindelser.
Begrebet ”netto-nul”, hvor vi slet ikke udleder nogen drivhusgasser, er intuitivt let at forstå og har derfor kunne sælges rent politisk. Det er bemærkelsesværdigt, at så få mennesker i klimakredse har undladt at tænke lidt dybere over tingene her.
Landbrugets husdyrproduktion skal beskæres med op til 80 procent, og befolkningen skal tvinges til at spise en meget mere plantebaseret kost. Vi skal også bo i mindre boliger, køre mindre i bil og indskrænke flyvningen. Danmarks areal skal opdeles omhyggeligt i områder dedikeret til planteavl, energi-afgrøder og skov til opsamling af CO2.
Efterhånden har der bredt sig en erkendelse af, at solceller og vindmøller ikke giver nogen stabil elforsyning. De kan ikke styres – ud over at man kan lukke for dem – og resultatet er, f.eks. her i Danmark, at de nogle gange leverer meget mere strøm, end vi skal bruge, og andre gange alt for lidt. Så vi står skiftevis med et overskud og et underskud af strøm. Nu skrives meget om et kæmpebatteri på Bornholm, men skal det give mening i hele landet, kommer vi til at bruge flere penge end Danmark tjener…
“Forskningen” viser, at vi nok vil få polarklima her inden 2050 – men det er teoretisk bungy jump!
I flere medier cirkulerer der nu historier om det seneste forskningsresultat vedr. Golfstrømmen, eller AMOC, som er det officielle navn for den store havstrøm, der fører varmt vand sydfra op igennem Atlanterhavet til Nordeuropa, og bl.a. sikrer, at vi her i Skandinavien har et behageligt klima, både sommer og vinter.
For kort tid siden blev der igen blæst i dommedagstrompeterne. Den europæiske klimatjeneste Copernicus meddelte, at d. 21. juli var den varmeste dag på Jorden nogensinde! Den globale temperatur var nået op på hele 17,09 grader, hvilket var over rekorden fra i fjor på 17,08 grader. Men det bygger på computerantagelser – man kan ikke måle med den præcision!
Mens Roger Pielke ikke mener, at der er overlagte motiver bag IPCC’s strategi, så tror jeg, at det er tilfældet. IPCC ved udmærket godt, at så længe der benyttes klimamodeller, der giver klimaforandringer i ekstremt omfang, så er der kun få mennesker, der vil sætte spørgsmålstegn ved de forudsætninger, der indgik i beregningerne.
Regeringen og de danske politikere holder stålsat fast i, at Danmark skal nå sine klimamål, hvor vi i 2030 skal have reduceret CO2-udledningerne med 70% i forhold til, hvad der blev sluppet ud i 1990. Med de seneste politiske vedtagelser og resultatet af trepartsforhandlingen om landbruget ser det ud til, at målet kan nås. Derved cementerer Danmark sin status som ”foregangsland” og tesen er vel, at resten af Verden herefter vil følge i vores fodspor, og dermed er planeten ”reddet” fra ”klimakatastrofen”.
Med den poetiske titel ”Aftale om et Grønt Danmark” er de navnkundige trepartsforhandlinger nået frem til et resultat, der for nogle dage siden blev udsendt af økonomiministeriet. Aftalen er indgået mellem regeringen, Landbrug & Fødevarer, Danmarks Naturfredningsforening, Fødevareforbundet NNF, Dansk Metal, Dansk Industri og Kommunernes Landsforening.
Klimarådet har travlt med alle aspekter af klimasagen. Der følges ihærdigt op på de lokale klimamål og opfyldelsen af dem. Danmark ser ud til at nå målet for 2025 for reduktionen af CO2-udledninger, men det er i betydeligt omfang snyd. Dels har vi vores store import og forbrug af biomasse, der ikke tæller med i regnskabet, dels importerer vi en meget stor del af de varer og ting, som vi bruger i dagligdagen.
Vi har her et godt eksempel på, hvordan klimavidenskaben drives af tro, fremfor ægte videnskabelig nysgerrighed. Her er der tale om, at forskerne i forvejen er overbevist om – og frygter – den ”farlige” globale opvarmning, og så sætter de sig for at nå frem til resultater, der kan hjælpe til at bibringe offentligheden og politikerne den samme frygt.
Matematikeren Steve McIntyre kalder slet og ret artiklen for svindel!
Ideen om, at den grønne omstilling i sig selv vil give masser af beskæftigelse og økonomisk fremgang, har for længst vist sig at være helt forkert. Hvis ikke regeringerne skifter fokus, væk fra verdensfjerne klimamål og over til et mere realistisk syn på erhvervslivet og samfundsøkonomien, ender det helt galt.
Det er efterhånden kun de mest hårdnakkede – og uvidende – klima-alarmister – der helt benægter, at det stigende indhold af CO2 i atmosfæren har haft en gavnlig effekt på plantevæksten her på Jorden. Høstudbytterne er generelt blevet større, og NASA har målt en tilvækst i dækningen med blade i mange egne på kloden. Naturen er blevet mere frodig.
Det er om vinteren, at vi her i Danmark generelt bruger meget strøm, til lys og varme osv. men den får vi altså ikke fra solcellerne. Alligevel vil Danmark beklæde god landbrugsjord med skrå plader. Når solenergi så giver sit højeste bidrag, er der også el-rigelighed andre steder, og ingen vil aftale stømmen.
Her kan man både se varmen i Romertiden og især i Middelalderen, mens Den Lille Istid udmærker sig ved lave temperaturer. Man ser en meget fin overensstemmelse mellem proxyerne og de målte temperaturer. Ved de målte temperaturer kan man også se, at det var lige så varmt i 1930-erne som det er i dag…
Energistyrelsen har netop udsendt en ny udgave af sine analyseforudsætninger til Energinet. Det er en kort rapport, der oplister den udvikling indenfor energiforsyningen, som Energistyrelsen
Der er ikke noget videnskabeligt belæg i forskningen: Alle ædruelige statistikker påpeger, at der ikke er tale om stigninger i hyppigheden eller voldsomheden af storme, oversvømmelser, tørke osv. Her har medierne en ufatteligt kort hukommelse?
Rapporter om samme emne, men WMO’s er voldsomt politiseret og derfor af begrænset værdi som reel information.
Klimarådet lægger ikke skjul på, at når man i klimaets navn vil pålægge landbruget afgifter, så er formålet primært at få nogle landmænd til at gå fallit og dermed få nedbragt produktionen af fødevarer. Det samme gør sig gældende med industrien, der også ifølge Rådet bør pålægges store CO2-afgifter, der så igen skal medføre en reduktion i produktionen.
Den Vestlige Verden er gået foran med grøn omstilling, og det kan man se ved, at CO2-udledningerne efter et toppunkt i 2007 nu er tilbage på niveauet fra 1973.
Klimarådet indleder rapporten med at forsøge på at overbevise læseren om, at klimakrisen er over os allerede nu, i form af storm, ekstrem regn og oversvømmelser (”af villaveje”, som der står). Det er jo blevet en meget populær argumentation for at styrke opbakningen til ambitiøse klimamål og få gennemført en grøn omstilling. Imidlertid viser al ædruelig statistik, at forekomsten af ekstremvejr globalt ikke er stigende. Læser man i FN’s Klimapanel, IPCC’s seneste videnskabelige rapport (AR6-WGI), står det netop også anført, at forekomsten af ekstremvejr ikke er blevet hyppigere i nyere tid!
“Vi har simpelthen ikke målinger af havstrømme, der er i lange nok tidsserier til, at man kan lave den her type studier”. *
Klimaforsker Steffen Malskær Olsen med speciale i havstrømme ved Nationalt Center for Klimaforskning under DMI påpeger, at de data de to forskere på Niels Bohr Instituttet fremlægger er flot matematik, men ikke er målinger af havstrømme. Det er en indikator – en proxy – der er forbundet med en masse usikkerheder.
Omkring 2020 var der megen fokus på planerne om at bygge energiøer, hvor man skulle samle strømmen fra vindmøller på havet. Der var tale om en energiø i Nordsøen og en på Bornholm. De blev så mere eller mindre aflyst i fjor, da omkostningerne skønnedes at blive alt for store. Nu spøger øerne, som Den Flyvende Hollænder, imidlertid igen.
2023 blev på mange måder et bemærkelsesværdigt år, hvis man kigger på klimaet og den grønne omstilling. Umiddelbart virker det som om, at troen på ”klimakrisen” er større end nogen sinde før.
Så fandt det store klimamøde i Dubai endeligt sin afslutning. 70.000 mennesker fra hele Jorden var samlet i den olieglade by, hvor man under ledelse af en direktør for et olieselskab igen-igen skulle redde Verden fra klimakatastrofen. Det skal man jo hvert år, når der er COP-møde.
Kinas udbygning med sol og vind har indtil videre end ikke været i stand til at dække stigningen i Kinas forbrug af elektricitet. Vind og sol dækker stadigvæk kun 13% af Kinas elforbrug i 2022. Det er helt urealistisk at Kina kan nå i mål med den ønskede omstilling.
Her i forbindelse med COP28-mødet om klimaet udkommer der alarmerende rapporter på stribe, de skal alle tjene til at skærpe opmærksomheden på klimakrisen. De danske medier har især bidt mærke i rapporten fra UNEP, FN’s Miljøagentur. Den har givet anledning til ildevarslende overskrifter og dystre spådomme om fremtiden, hvis ikke vi tager os sammen.
Klimarådet har anslået, at hvis landbruget skal opfylde klimamålene ved nedbringelse af metan- og lattergasudledningerne, vil det gøre hver anden bedrift urentabel og tvinge landmanden til at dreje nøglen om. Hele historien bygger på arbitrerer beregninger – men man skal jo bruge nogle tal!
Det koster meget mere energi at fremstille en elbil fremfor en benzin- eller dieselbil. Det skyldes primært det tunge batteri, hvortil der går megen energikrævende minedrift og udvinding af materialer, f.eks. litium, kobber, kobolt og mangan. I dag vil hele denne forsyningskæde være drevet af energi fra fossile brændstoffer.
Klimaforandringerne vil efter sigende påføre Jorden og menneskeheden en masse skader i form af vildere storme, tørke og misvækst – og samtidigt voldsomme regnskyl og oversvømmelser. Hertil kommer afsmeltningen af isen i Grønland og Antarktis, der vil medføre katastrofale havstigninger, som igen vil oversvømme de kystnære byer.
I marts 2022 indtraf der en periode med usædvanligt høje temperaturer ved østkysten af Antarktis. Temperaturerne i området kan godt svinge meget, men dette her var en stigning helt uden fortilfælde på ikke mindre end 39 grader celsius. Det blev så i Washington Post udråbt til at være en ”hedebølge”.
Bare for få år siden var elprisen ikke noget, man spekulerede ret meget på. Den var altid rimeligt konstant, og de største udsving kom oftest fra regeringens jongleren med nye eller forhøjede afgifter. Denne behagelige tingenes tilstand fik en brat ende i efteråret 2021. Pludseligt så vi voldsomme prisstigninger og -svingninger på både naturgas og elektricitet. Normalt skyder man primært skylden på Ukraine-krigen, men her vil vi grave et spadestik dybere.
Regeringen har sammen med andre europæiske lande store planer om at ”høste” 300 GW havvind fra Nordsøen. Med vindens fluktuationer bliver det meget vanskeligt at håndtere i praksis. En ting er imidlertid helt sikker. Det bliver en meget dyr strøm, vi får herfra. Dyr energi medfører et fattigere samfund, uanset hvordan man betragter det. Mon det er det, vi vil?
Så er den helt gal med klimaet. Sommermånederne i år har slået alle temperaturrekorder. Det er udtryk for menneskeskabt global opvarmning på fuld skrue, og nu haster det mere end nogensinde med at komme i gang med den grønne omstilling.
I løbet af de næste 6-7 år må og skal vi halvere vores forbrug af fossile brændstoffer, kul, olie og gas, ellers går det helt galt.
Dette er, sagt i al korthed, hvad medierne har haft travlt med at udbasunere hele sommeren.
Men hvad ligger der bag, hvis man kigger lidt mere nøgternt på det?
Har man fulgt bare en smule med i medierne i løbet af sommeren, må man få det klare indtryk, at nu er de katastrofale klimaforandringer allerede i fuld gang.
Men netop i denne sommer synes enhver nøgtern refleksion at have forladt medierne…
Danmark har sat sig ambitiøse klimamål, hvor vi allerede i 2025 skal have reduceret udledningerne af drivhusgasser med 50-55% – i forhold til 1990. I 2030 skal reduktionen op på 70%.
Indblik.dk er et digitalt medie. Vi stiller de spørgsmål, som andre glemmer at stille. Vores mission er at udfordre de vedtagne sandheder og give modspil til den konsensus, der præger dansk politik og det etablerede danske mediebillede. Vi sætter borgernes frihed først og er drevet af en tro på det produktive Danmark, der får hjulene til at køre rundt.
Kontakt
Information
Nyhedsbrev
Tilmeld dig Indblik.dks nyhedsbrev og få dagens vigtigste nyheder leveret direkte i din indbakke.
Copyright @ 2023 Indblik.dk
