Klimadebatten raser i disse år. Imidlertid synes der at være en voksende bekymring om, hvorvidt denne debat primært drives af videnskabelige erkendelser eller politiske hensigter. Udtalelser, som den fra FN’s generalsekretær António Guterres, om at menneskeheden har “åbnet porten til helvede” med klimakrisen, skaber bekymring for, om budskaberne om klima er blevet unuancerede og unødigt alarmerende.
Forordet af Asger Aamund til hvidbog om klimaet, den kan være en optakt til klimakonferencen, der afholdes i Folketinget, og som er åben for tilmelding
Klimavidenskaben er klar. Klimaændringer udgør ikke en eksistentiel trussel for menneskeheden. Om 100 år vil vi mennesker være omkring 4-5 gange rigere end nu.
De seneste 100 år, hvor temperaturen er steget med en grad og den globale vandstand med 30 cm, er vi mennesker blevet 4 gange så mange, børnedødeligheden er faldet 4 gange, levetiden er fordoblet, vi er blevet 8 gange rigere, andelen af folk, der lever under fattigdomsgrænsen, er faldet fra 70 % til under 10 %.
Har man fulgt bare en smule med i medierne i løbet af sommeren, må man få det klare indtryk, at nu er de katastrofale klimaforandringer allerede i fuld gang.
Men netop i denne sommer synes enhver nøgtern refleksion at have forladt medierne…
Citat: “stigningen i benægtelse af klimaændringer kan knyttes sammen med en bredere tilslutning til konspirationsteorier i den offentlige diskurs, som er baseret på bevidst skabelse af modstridende virkelighed og afvisning af videnskaben, og som omfatter falske idéer om alt fra Ruslands angrebskrig mod Ukraine til covid-19-vacciner”
Endnu et af de talrige klimarealistiske debatindlæg, som er afvist af medierne.
(Denne gang fra Knud Larsen, Ph.D. Afvist af Jyllandsposten.)
Fremlagt af Karl Iver Dahl-Madsen – på baggrund af debatindlægget – som altså er skrevet af Knud Larsen.
Klimarådets rapport giver udtryk for, at problemerne med de to kilders svingninger er løst, men den konklusion kan Klimarådets tal dog ikke rigtigt bære.
Klimarådet har i slutningen af februar udsendt sin årlige rapport, hvor der gøres status over hvor godt, det går med opfyldelsen af målene. Det går ikke så godt
Danmark har tårnhøje ambitioner, når det kommer til grøn omstilling. Vi skal være foregangsland for hele Verden og derved redde klimaet.
Theresa Scavenius gjorde en dyd af en nødvendighed, da netmediet Frihedsbrevet afslørede hende i et klimasagsfornægtende forbrug af fly og taxa i kampen for at redde … klimaet.
Man skelner imellem korrelation af sammenhænge og kausalitet. Der skal en del til for at statistiske rækker også beviser en sammenhæng.
Hvis det er tilfældet – hvad så med fortiden, før vi mennesker begyndte vores forbrug af fossile brændstoffer i stor skala?
Men – Klimaforskernes enorme computermodeller til forudsigelser om fremtidens klima har den store svaghed, at de ikke rigtigt kan simulere cirkulationen af vanddamp, skyer og regn.
COP27-klimamødet i Sharm el-Sheikh skulle være endt fredag eftermiddag. Men sædvanen tro endte det i et stort drama med intense forhandlinger frem til søndag morgen. Hvad kom der så ud af det?
Sidste år foregik det i Skotland og endte med en mødeleder i tårer, fordi han ikke kunne få en passus med i slutdokumentet om udfasning af kul. Det blev kun til en ”nedfasning”, hvad det så måtte være.
Vi har alle hørt om drivhusgassen CO2, som vi udleder i store mængder og som medfører en global opvarmning, der er med til at fremkalde farlige klimaforandringer. Men hvad går det hele ud på, og er der andre drivhusgasser?
Den energi solen sender ned til Jorden har altid varieret igennem tiden.
– Er det noget man må tale om?
Ny videnskabelig rapport er udkommet.
Organisationen Climate Transparency konstaterer, at 19 af de 20 lande, der skrev under på Paris-klimamål, yder økonomisk støtte til deres egne olie-, kul- eller gas-sektorer.
Hvor langt rækker 22 mia. kroner i den store sammenhæng? Direktør Martin Ågerup fra tænketanken Cepos sætter Danmarks klimapolitik i perspektiv i denne video.
Den danske klimadebattør krydsede klinger med amerikansk forfatter og fortaler for hurtig afskaffelse af fossile brændstoffer. Vi har brug for teknologiske løsninger, sagde Lomborg.
Korallerne ved Rowley Shoals i Vestaustralien var helt hvide, men genvandt liv og farver. Den kendsgerning gav ny viden om naturen.
Ny forskning påviser, at den romerske fremgang fandt sted, mens temperaturerne var høje. Da de faldt, faldt også riget sammen.
Cementindustrien får ofte på puklen for at være storslem til at forurene. Nyt studie fra SDU viser imidlertid, at industrien er bedre end sit rygte.
CO2-udledning kan modvirkes på mange måder. En af dem er bakterier, der indtager CO2, og det er målet med nyt dansk projekt.
Tænketanken Growz har beregnet priserne, hvis fødevarer blev belagt med CO2-afgifter i stedet for nuværende afgifter. Det ville skabe meget anderledes priser.
Klimaændringerne er ikke skyld i skovbrandene i Californien. Og flere solceller og vindmøller løser ikke problemet, siger Bjørn Lomborg.
Klimafolkemøde: Grønne debattører vil have kommunalt klimademokrati i form af borgerting – måske som en pligt. Giver det mening, spørger Indblik.net.
Klimafolkemøde: Aalborg Portland håber at få nogle nuancer ind i en meget udfordrende klimadebat, fortalte direktør Michael Lundgaard Thomsen på Klimafolkemødet i Middelfart.
Mange af områderne med hyppige skovbrande er blevet opdyrket, og resultatet er et mindre omfang af afbrændt skov, viser tal fra NASA.
Folkene bag Atomkraft Ja Tak tog onsdag sine første skridt i bestræbelserne på at afsløre dansk klimapolitiks ’Kejserens Nye Klæder’-problem. Indblik var med til lanceringen i Aarhus.
Nyt klimaråd tilbyder at rådgive regeringer om klimaændringer og energiforsyning. Udgangspunktet er, at der ikke er nogen klimakrise, og at der er tid til at tænke sig om.
De første 25 sider fra Bjørn Lomborgs aktuelle bog er lagt online. De tager udgangspunkt i klimaskræk og går videre til Lomborgs bud på mere konstruktive tilgange.
De arktiske bjørne er ikke ved at uddø. Alarmerende nyheder i BBC og den populære opfattelse af isbjørne i nød skal tages med et godt gran salt.
Både i Norden og flere andre steder i verden har man registreret, at det blev usædvanligt køligt i juli 2020. Vi bringer et overblik.
Inden de politiske forhandlinger er kravet, at en grøn skattereform ikke må have negative konsekvenser for konkurrencekraft, offentlige finanser, beskæftigelse, velfærdssamfundet eller sammenhængskraften.
Med støtte fra Det Internationale Atomenergiagentur har Kina indviet verdens største spildevandsanlæg, der gør brug af elektronstråling. Det er både effektivt og mere skånsomt for miljøet end kemiske renseprocesser.
Atomkraftdebatten står foran et generationsskifte. Blandt fortalernes frontkæmpere finder man 28-årige Theis Palm, som med strømlinet kommunikation vil gøre atomkraft spiseligt for den klimabekymrede ungdom.
Ph.d.-studerende fra Aarhus Universitet har fundet ud af, at udledningen af lattergas fra majs er langt mindre, end computermodellerne har beregnet.
Indien har verdens fjerdestørste kulreserver og næsthøjeste kulproduktion, men er nødt til at importere for at dække behovet. Det skal privatisering lave om på.
I denne video undersøger hun samen med Lord Christopher Monckton, ”97 %-myten”. Det er påstanden om, at 97 % at videnskaben mener, at klimaændringerne er menneskeskabte.
Danske Kirkers Råd vil gerne have penge fra menigheder til grønt kirkeligt arbejde. Ministeriet var imod, men kirkerådets arbejdsgruppe Grøn Kirke prøver igen.
Der er intet bevis for, at klimaændringerne medfører flere oversvømmelser, skovbrande eller orkaner, viser den nye rapport ’Weather Extremes’.
Professor emeritus Ole Humlum har udgivet sin rapport ’The State of The Climate 2019’. De fleste målinger viser en stabil udvikling: Det blev varmere i 2019 – især på grund af en varm El Niño.
Når CNN natten til fredag dansk tid sender et debatprogram om den igangværende pandemi, bliver det med den 17-årige klimaaktivist Greta Thunberg i ekspertpanelet. Det har sat sindene i kog på internettet.
Fysiker Christoffer Karoff, Institut for Geoscience på Aarhus Universitet, forsker i solens betydning for klimaændringerne. Både CO2-udslippet og aktiviteten på solen har betydning, mener han.
De store krav i klimaloven kunne blive opfyldt hurtigere. Men vigtige CO2-besparende tiltag er ikke tænkt ind i Klimarådets opgørelser.
Det statslige medie mener, at artiklen ’Statsligt medie bortcensurerer ubekvemme fakta’ er ”groft krænkende og virker agtelsesforringende”. Indblik.net er uenig.
Miljøminister Lea Wermelins forslag om at forbyde dyrkning af såkaldte § 3-arealer møder kritik fra både interesseorganisationer og forskere.
Indblik.dk er et digitalt medie. Vi stiller de spørgsmål, som andre glemmer at stille. Vores mission er at udfordre de vedtagne sandheder og give modspil til den konsensus, der præger dansk politik og det etablerede danske mediebillede. Vi sætter borgernes frihed først og er drevet af en tro på det produktive Danmark, der får hjulene til at køre rundt.
Kontakt
Information
Nyhedsbrev
Tilmeld dig Indblik.dks nyhedsbrev og få dagens vigtigste nyheder leveret direkte i din indbakke.
Copyright @ 2023 Indblik.dk
